Snak

Mere indhold efter annoncen
@henoch Et fornuftigt og realistisk bud. Jeg tror desværre ikke Bah er klar til at starte endnu. Og slet ikke to gange på en uge. Så Gaai på HB i den første kamp, hvor vi har brug for en offensiv back. Centralt tror jeg mere på Froholdt som makker til Højbjerg og Damsinho i Parken og så tror jeg faktisk Riemer er parat til en fræk venstreside med to debutanter, der til gengæld kender hinanden rigtig godt nemlig Nartey brødrene, med Nikolas som en stærk fysisk VB til at skærme bag sin lillebror, hvis præstationer i Lyon har været fremragende fra dag ét. Det er så sjældent man ser det, når en spiller skifter til en topklub ude i Europa direkte fra SL. Sidst vi så det, var det Froholdt. Og før ham, er det meget længe siden. Synes virkelig Noah Nartey har fortjent at få chancen. Han kommer med selvtillid og evner til at afdrible en mand, hvilket vi mangler og i den grad for brug for i Parken, hvor Nordmakedonien 🇲🇰 kommer til at parkere bussen
Victor Bak minder i spillestil om Mæhle - det bedste alternativ - og ligger på nogenlunde samme niveau. Han er i stærk form og bør 100% med.

Phil Bill er for Midtjylland, hvad Anderson er for Forest: et niveau over sine medspillere, når han orkestrerer midtbanen. Han skal også 100% med.

Mads Bech er Riemers dreng fra Brentford. Han er ideel som venstre stopper, hvis Riemer - som forventet - stiller med tre nede bagi. Med helt nye backs og målmand i startopstillingen vil det være tosset ikke at stille op i en 3-5-2. Den formation passer perfekt til 3 x B.

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis alle tre ikke bare bliver udtaget, men også starter inde: en central midtbane med Højbjerg, Hjulmand og Billing. Det ser satme solidt ud på papiret. Hvis Froholdt skal starte centralt, kan Billing også spille på højrekanten.

Samtidig kan Damsgaard rykkes helt frem ved siden af Højlund. Og lad endelig Eriksen starte på bænken. Jeg håber, Riemer lader sig inspirere af sin spanske kollega og primært vælger spillere i virkelig god kampform - så længe niveauet stadig er fornuftigt. Det er vejen frem mod VM.
Dreyer er mere en mellemrumsspiller, og der bliver ingen mellemrum at spille i mod Nordmakedonien i Parken. Derfor bedst med en der kan udfordre og afdrible en mand på små områder. Og det har vi kun to kampklare kantspillere som kan lige nu: Isaksen og Noah Nartey
@Mago97 enig i at Bak kan være godt bud på en offensiv VB mod Nordmakedonien. Men at starte med tre CB i den kamp, giver ikke meget mening. Det vil blot gøre det nemmere for modstanderen at parkere bussen og holde fortet. Af samme grund, så er jeg helt uenig i, at vi bør stille med en kompakt og fysisk stærk 3-mands midtbane med både Hjulmand, Højbjerg og Billing, som alle tre har deres force i det defensive. Vi skal have mindst en kreativ mellemrumspiller centralt i banen som kan åbne modstanderen på meget lidt plads. Der har vi tre bud. Damsgaard, Eriksen og Noah Nartey. Jeg ville gå med Dams og starte med Noah på venstre wing og så have Eriksen som en super sub, som kan gøre en forskel der sidste kvarter, når modstanderen er træt, så kan Eriksens gamle og langsomme ben
…stadig gøre en forskel
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Skal vi så gøre det til 4 x B - og tage Byskov med for lirens skyld (og fremtiden måske 😉)
Triste tider for det danske landshold hvis det er halvdelen af Herning der starter inde.
Så længe Eriksen ikke starter inde, så er alt næsten bedre. Vi skal starte med spillere i form. Noah Nartey skal udtages. Underligt hvis han ikke bliver det. Er ret sikker på at både Bak og Billing blir udtaget. Kom så Danmark!!
AGF siden 1988 Blackburn Rovers siden 1993 Real Madrid siden 1994
Hvorfor er du så sikker på, at Nordmakedonien bare parkerer bussen? Når vi stiller med et helt uprøvet forsvar, er det jo netop deres chance for at gå efter det. Jeg tvivler på, at de kun kommer for at forsvare sig og håbe på straffespark - det er trods alt kun 50-50. Det giver langt mere mening for dem at teste et dansk forsvar, der ikke har spillet sammen før i en vigtig kamp.

3-5-2 er ikke nødvendigvis så defensiv, som mange vil gøre den til. Men den giver trods alt lidt ekstra tryghed til vores uprøvede forsvar. Samtidig kan den relativt nemt ændres til en 4-3-3, hvis kampens forløb kræver, at vi bliver mere offensive.

Hvis Nørgaard er i nogenlunde kampform, kunne han i en 3-5-2 trækkes ned centralt ved siden af Mads Bech - en relation han kender fra Brentford-tiden - og samtidig stadig gå med frem, når vi har bolden.

Stiller vi op i en 4-3-3, hviler der godt nok et massivt pres på de to centrale forsvarere. Jeg har svært ved at se Riemer tage den chance.
Byskov? 😀 Ja, så er det virkelig langt ude.
Hvis vi endelig skal ud i en klassisk Riemer B-kanin, så er sandsynligheden større for, at det er Brumado - efter Riemer har gravet nogle ekstremt fjerne danske aner frem et sted.
Annonce