Snak

Mere indhold efter annoncen
Mike55:
Jeg skrev et længere svar til dig, men det er på forunderlig vis forsvundet i cyberspace, så jeg prøver lige igen... hvis jeg ellers kan huske det :)

Jeg er lidt usikker på, hvad det er, at jeg skal forholde mig til, men nu prøver jeg.

Selv om du opstiller en fin stråmand:
men det er så kun pga. 3 spillere?
, så ændrer det ikke ved, at sidste års mesterskab i høj grad var pga det ekstremt høje niveau hos ter Stegen, Araujo og de Jong. De gjorde det selvfølgelig ikke alene, men deres niveau gjorde forskellen, så man kunne vinde la Liga. Det samme kan man jo se i øjeblikket i RM, hvor Bellingham løfter deres niveau markant. Alene det faktum, at omkring 15 af Barcas kampe blev vundet med ét mål viser deres betydning (også mht til de positioner de spiller). Nu er deres niveau mere "normalt" (og ter Stegen skadet), og så har Xavi ikke noget taktisk modtræk fra bænken.

Man kan altid finde enkelte kampe, hvor spillet kører og man får et godt resultat. Jeg kunne jo lige så godt lidt kækt spørge, om du ikke så resten af kampene? Jeg nævner i flæng: udebane mod Almeria, Rayo Vallecano og Celta Vigo eller hjemmebane mod Sociedad og RM (pokalen)? Eller den europæiske kampagne med 7 points i ChL, hvoraf de 6 kom mod Plzen? Eller kampene mod Manchester United? I år er der også talrige eksempler, fx kampen mod Shaktar Donetsk eller udekampen mod Granada... og ja kampen i går mod Almeria.

Jeg køber ikke den med, at Barca taber på individuelle fejl. Nuvel, "nummeret" i går mellem Peña og Araujo var selvfølgelig et eksempel, men ellers er der jo især tale om taktiske fejl (hvor spillerne ikke ved, hvor de bør være og hvad de skal gøre). Dette er fx målet til Valencia, mod Girona og igen i går mod Almeria. Med mindre man altså mener, at alle mål kommer af individuelle fejl.

Du kan have ret i, at der ikke umiddelbart er nogle frie trænere, der kan løfte opgaven bedre end Xavi (hvilket jo som sådan dog ikke er noget argument for at beholde ham). De mest interessante (uden at være det!) er velsagtens Flick, Löw og Lopetegui. Men jeg så gerne en intern, fx Marquez eller allerhelst Puyol.

Jeg håber, at jeg fik svaret, men ærligt talt er jeg ikke helt med på, hvad det er, at jeg skal forholde mig til.
Jeg kunne godt tænke mig, at du ville forklare, hvor det nøjagtigt er i spillet, at du ser fremgang under Xavi? Derudover ville jeg også godt, at du kunne forklare mig Xavis "ret klare" gameplan. Jeg skal understrege, at jeg mener mine spørgsmål oprigtigt, for jeg har talt/skrevet med en del, der mener det samme som dig, men jeg har endnu til gode at få noget brugbart.
Tak for dit svar, og det giver en del svar jeg manglede fra dig. Jeg synes du i dine indlæg hidtil har opsat det meget sort/hvidt, og at den eneste løsning på problemet er at fyre Xavi, hvilket jeg er uenig I.

Det er klart, at på gode hold, er der gode spillere, der spiller godt. Det gjorde sig også gældende for Barca sidste år, som du selv nævner især ved Ter Stegen, som imo. Var den bedste keeper sidste sæson. Men at du nærmest gør det til at problem, at de 3 du nævner, spillede godt, forstår jeg simpelthen ikke, det hører med til at have et godt hold med gode spillere.

Jeg ser alle kampe, og som jeg har skrevet før, er jeg ikke oppe og ringe over spillet pt. Og jeg har aldrig påstået at det kører på skinner, eller har gjort det kontinuerligt under Xavi, men jeg står ved min påstand, at der er åbenlys fremgang, på nu, i forhold til da Xavi overtog, at påstå andet, mener jeg er en forkælet tilgang. De kampe jeg trak frem, er dem der står tydeligst for mig. Intensitet, genpres og fart, hvor man dominerede rigtig stærke hold.

I forhold til sidste sæsons champions league, kan alle nok blive enige om at det ikke var godt nok, men igen bliver man nød til at nuancere det. Man spiller en 1. Halvleg på Allianz arena, hvor man burde have ført 3-0, og ikke får et klokkeklart straffe med sig. I Milano, spiller Dumfries håndbold i feltet, og af en eller anden grund vælger VAR ikke og kigge på det. Det er potentielt et sving på 4 point, hvilket jeg ikke prøver st undskylde det med, men man er simpelthen nød til at stikke et lag dybere, når man forsøger at konkludere noget. Kampene mod United, var helt lige, og united var på daværende tidspunkt det mest inform hold i premier league, og måske i Europa, og da Pedri går ud i 1. Halvleg på Camp nou ændrer kampen sig markant, og at Gavi så også vælger at rage et gult kort til sig og få karantæne til returen hjælper heller ikke.

At du mener Xavi ikke er den rette, er fair nok. Jeg har bare manglet noget dybde fra dig tidligere, det har jeg tildels fået her, jeg må bare sige at jeg er uenig.
Selvfølgelig er alle mål ikke individuelle fejl, men der har været nogle ting, hvor ingen træner kan gøre en forskel fx i går med Araujo og Pena eller Romeu mod Antwerp, det var blot pointen. Målet mod Valencia er bestemt et godt eksempel på det modsatte, hvor hele forsvaret ser rystede ud og burde kunne have haft styr på det.

I langt det meste af kampen i går (og sådan set i rigtig mange kampe) er Barca i fuld control, presser på, spiller bredt tager løb og generobrer højt på banen. Den plan er klar for mig, og hvis de havde været mere effektive på deres chancer i første halvej, så ligger Almeria sig nok helt fladt ned og taber stort, hvilket som sådan også gælder mod Valencia, mod Antwerp og endda nok mod Girona, selv om de nok i højere grad ville have forsøgt at svare igen. Planen er der, den er bare ikke effektiv nok, fordi Barca formår simpelthen så sjældent at udnytte det spil til at lukke kampe, de brænder så meget, og det påvirker dem tydeligt. De bliver nervøse, når de ikke kan lukke kampe, og der skal så lidt til at de får lukke modstanderne ind i kampen tit ved simple omstillinger eller individuelle fejl. Deres expected goals er næsten altid langt bedre end deres modstanderne, og det synes jeg peger på, der er en plan som mangler finesser.

Det træneren i Barca skal arbejde mest med, som jeg ser det, det er at arbejde med denne koncentration og formå at bevare roen på holdet, og ikke lade sig hyle ud af, hvis der er momenter hvor det ikke virker for dem. På det punkt tror jeg egentlig at en spiller der er så indgroet i klubbens kultur er ideel. Det er måske andre, men jeg ved ikke hvorfor Puyol eller Marquez skulle være hverken bedre eller værre, det virker som et sats for mig, og Barca har ikke råd til (i sin bogstavligste forstand) at satse med pengene. Med økonomiske betragtninger taget i mængde, så synes jeg netop at manglen på frie trænere, der kan løfte opgaven, er et helt vildt godt argument for at beholde Xavi, i hvert fald midt i en sæson.

Et problem er selvfølgelig også, at Barca ikke har råd til en særlig bred trup. Hvis en spiller ikke rammer dagen, så er der bare ikke særlig meget at arbejde med ift at rotere. En del af det at være en god træner er at kunne omjustere og ændre det taktiske billede med udskiftninger undervejs, og der har man bare ikke de samme muligheder i Barca lige PT.

I nutidens Barca er man bare nødt til at have alle detaljerne med. Sidste sæson blev Barca grillet for et CL exit i gruppespillet på trods af kvaliteten i Bayern og Inter (som var lige ved at vinde det hele) og nogle kontroverselle kendelser mod Barca. I år vinder de puljen forholdsvist sikkert, men så bliver der til gengæld gået rigtig meget ind i hvordan og at det ikke altid var overbevisende nok. Det er selvfølgelig et pres der følger med enhver klub med enorm tidligere success som Barca har haft, men det bliver svært at se positiverne hvis man bare kigger på pointstillingen når de taber og ingorerer den, når de vinder.

Forstå mig ret, det går ikke godt lige nu, jeg synes blot ikke medieresponsen og kritikken afspejler det ordentligt, så jeg prøver at få hele billedet frem. Hvis alle bare modsat roste Barca helt vildt for at vinde en CL pulje og være nogenlunde med i LaLiga, så ville jeg nok lyde langt mere negativ i disse tråde.
Barca havde vel en xG på 10. Det var jo kun en række pragtredninger af Almerias målmand samt et par gedigne fuck ups i Barca defensiven som gjorde resultatet tæt. Der burde aldrig have været tvivl om den sejr, men det blev der alligevel. Jeg synes det er svært at pege på Xavi oven på sådan en kamp hvor de vader i chancer, men brænder, og så to store personlige fejl.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Også tak for dit svar, Mike55, som har givet mig et bedre indblik i tænkningen fra "pro-Xavi-tilhængerne" (i mangel af bedre ord).

Jeg synes ikke, at det på nogen måde er et problem, at de tre nævnte spillere spillede over evne sidste sæson, men brugte det som et argument for, at deres knapt så imponerende nuværende sæson (hvilket er helt normalt) tydeliggør Xavis taktiske mangler. Når de 3 ikke spiller nærmest over evne (i hvert fald med ter Stegen), har Xavi ikke noget modtræk andet end at gøre det samme og det samme, og så ellers håbe på, at de snart finder formen igen (meget forenklet sagt!).

Jeg køber ikke den med "nuanceringen" mht sidste års ChL. Det er jo samme mønster i år, men hvor du mener, at det blot er "uheldige kendelser" og at det nok skal komme, når man har bedste xG/nok chancer (hvis jeg har forstået dig korrekt?), så mener jeg, at problemet stikker dybere. Det er efter min mening et strukturelt problem, og det er der kun en, der er ansvarlig for; Xavi. Det strukturelle kunne bl.a. ligge i, at spillerne ikke forstår taktikken eller den omvendte version, at Xavi ikke kan formå at implementere den. Derudover har jeg endnu til gode at se Xavi vende en kamp fra bænken, som Ancelotti gjorde i sidste el clasico.

Jeg mener stadig ikke, at Xavi er den rigtige mand i sædet, men samtidig anerkender jeg, at der ikke synes at være mange brugbare alternativer. Jeg skrev noget bombastisk, at jeg ikke kan nævne fremskridt på ét eneste punkt, men jeg synes stadig, at jeg mangler at se hvor i spillet, denne fremgang kan findes. Vores genpres er ikke eksisterende (bortset fra enkelte kampe, især mod RM), vores opspil er præget af for mange berøringer, for lidt bevægelse og alt for langsom omgang med bolden. Læg dertil, at forsvarsspillet nu også er rystende usikkert. Så nej, jeg ved stadig ikke hvilke facetter af spillet det er, som Xavi har forbedret i de over 2 år, han har været på posten. Og ja, jeg går rigtig meget op i "godt spil", og også mere end i titler, for ellers kunne man jo bare holde med RM 😉
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det med nuancering skal forståes på et generelt plan, jeg brugte blot sidste års chl kampagne som et eksempel på at meget små marginaler kan skabe meget store ændringer. Rent hypotetisk kan man med lidt frækhed, forestille sig at Barca gik videre istedet for Inter, og derefter fik samme lodtrækning, og potentielt kunne have gået rigtig dybt i turneringen, også have fortællingen været en hel anden. Det gjorde de ikke, og det var ikke godt nok det man så i champions league, og derfor stilles der nu spørgsmålstegn ved Xavis job, igen er det de helt små ting der afgør.

Jeg mener ikke at xG kan stå alene, men det er en fin indikator for at tingene er stolpe ud lige nu, hvor det var stolpe ind i sidste. Det siger selvfølgelig ikke så meget om det æstetiske og det udtryk man som fan forventer. Misforstå mig ikke, for jeg håber også at man får noget flottere fodbold at se, og det er jeg egentlig ikke i tvivl om at Xavi kan levere, jeg mener bare at det er forhastet, og en smule forkælet bare at tro at en fyring er hvad der skal til, og især med de resultater Xavi har skabt, efter nogle helt igennem rædselsfulde år for Barca.
Jeg mener i hvert fald helt sikkert at Xavi har fået bremset det frie fald Barca ellers var i i årevis. Hvor meget han så har fået forbedret siden da kan diskuteres i højere grad, men det skal i hvert fald med i ligningen, at han ikke har haft samme resourcer som tidligere trænere, og at han trods alt har en titel og et dertil følgende viderespil i CL til at bakke det op med. Jeg synes vi under Xavi har set glimt af noget rigtig godt. Fx i super cup finalen mod Real Madrid sidste sæson, måske det bedste eksempel, der var der sgu Tika Taka som i gamle dage. Disse glimt kommer nogle gange og er for mig tegn på noget fremgang. Lige nu er der selvfølgelig tegn på tilbagegang også, så måske udligner det, men de samme ting kan jeg bare ikke huske fra tidligere trænere i et godt stykke tid.

Når jeg nævner expected goals er det et udtryk for, at der trods alt er ting der fungerer, og det ikke er hovedløs fodbold uden plan. At faktisk omsatte mål så ikke matcher er bestemt et udtryk for mangler, det kan heller ikke diskuteres.

Det er svært at vende en kamp fra bænken, når der tæt på ingen bænk er, man kan måske diskutere om det af og til er sket med en indskiftning af en eller andet La Masia spiller, men jeg forstår pointen. Det er endnu en grund til de er nødt til at lukke kampene og omsætte, hvad de selv skaber. De gange de er lykkedes med det, Betis kampen fx, ligner de jo et hold i absolut verdensklasse, men det sker for sjældent. Hvis de spillede med samme udtryk som mod Real Madrid altid, så tror jeg tingene ville se meget bedre ud, også selv om de endte med at tabe den kamp. Xavi har til lektie at finde ud af, hvordan han finder det samme frem mod mindre modstandere også. Jeg ved ikke om det skyldes overbelastning eller hvad, i givet fald kan man håbe der kan lades op i juleferien. Der er for mig ikke meget tvivl om, at spillerne føler et pres for at levere mod mindre klubber, der stiger dem til hoved.

Jeg har tænkt nogle gange på om de defensive udfordringer denne sæson delvist skyldes Busquets fravær. Selv i sine senere sæson mener jeg han var en enormt afgørende spiller, der spillede en meget utaknemmelig rolle, hvor man sjældent lagde mærke til den blanace han gav holdet, men eventuelle fejl var meget tydelige. Romeu blev jo hentet for at opfylde en lignende rolle, men han har bare ikke kunnet levere samme niveau, og de dygtige midtbanespillere vi har er jo ikke CDM på samme måde som Busquets. De Jong er det tætteste på en spiller, der kan opfylde den, hvis han bliver placeret dér, og han er nok også den spiller, hvor der har været størst forskel på, om han spiller eller ej denne sæson.
For mig handler det ikke så meget om at klandre Xavi for manglende resultater, for der har han faktisk leveret varen. Jeg klandrer ham for den manglende stabilitet, for selve tilgangen til spillet og allermest den manglende udvikling (efter min mening) efter over 2 år på posten og med et budget, som på ingen måde var til rådighed for fx Koeman.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi (@Mike55) i bund og grund vil det samme for Barca, nemlig at de spiller lækker fodbold og vinder en masse. Vi må så bare være enige om at være uenige om Xavi er den rette mand til at forløse det. Jeg håber da, at jeg tager grundigt fejl (egentlig sjældent, at man gør det 😉) og det gode spil OG resultaterne venter lige om hjørnet, men min frygt er, vi ikke har set bunden endnu.
at han ikke har haft samme resourcer som tidligere trænere

Det må siges at være en sandhed med modifikationer eftersom Barca var den klub, der brugte 6.mest i hele Europa i sæsonen 2022/23 (de brugte 203 mio euro).

Det er svært at vende en kamp fra bænken, når der tæt på ingen bænk er

Så skulle man måske have brugt nogle af de 203 mio euro lidt bedre?

man kan måske diskutere om det af og til er sket med en indskiftning af en eller andet La Masia spiller

La Masia har reddet Barcas røv. Flere af spillerne fra La Masia er decideret årsagen til, at vi ikke er endnu længere bagud (fx Guiu mod Ath.Bilbao).

Romeu blev jo hentet for at opfylde en lignende rolle, men han har bare ikke kunnet levere samme niveau

Romeu er helt fejlcastet og det er mærkværdigt, at Xavi nikkede ja til den handel.

Xavi har til lektie at finde ud af, hvordan han finder det samme frem mod mindre modstandere også

Ja netop, og det har han haft to år til, og efter min mening er han ikke kommet nærmere en løsning.
Losblancos og campeones: Godt at se at Real spillerne, og især Valverde, slet ikke jubler over sejrsmålet idag. Det er selvfølgelig kun Barca spillerne der synker så dybt at juble euforisk over et sent sejrsmål.
Annonce