Jeg tror egentlig bare, at Imperator er sindssygt træt af, at olielandende får større og større indflydelse, ligesom mange af os andre er i øvrigt.
Det dræber alt overraskelse, charme og klubloyalitet. Og det er simpelthen ikke værd at bakke op om imo.Kan jeg få dig til at uddybe, hvordan det har dræbt "alt overraskelse, charme og klubloyalitet", at Ronaldo opsiges i United, ikke kan finde en klub i Europa og derfor tager til Al-Nassr, at Benzema i en alder af 35 lader kontrakten rende ud og tager til Al-Itthad, at en skadeplaget Kante på 31 gør det samme og en 37-årig Ramos muligvis gør det samme?
Hvilken overraskelse går du glip af ved, at disse fossiler (i fodboldmæssig forstand), tager til Saudi-Arabien i den absolutte sidste del af deres karriere? Hvad er det for en klubloyalitet der går tabt, når en Ronaldo, der er opsagt i United, en Kante, der var på vippen i Chelsea eller en Ramos, der har tilbragt utrolige to år i PSG, vælger at drage mod Saudi-Arabien? Eller det er måske en Benzema, som, efter 14-16 år i samme klub, nu mangler loyalitet? Hvad er det for en charme du oplever forsvinde, når en Benzema, der alligevel har været bragende upopulær i Europa siden Valbuena-sagen, vælger at tage til Mellemøsten?
Ja, netop Benzema er jo faktisk et fantastisk eksempel på, hvor påtaget hele den her forargelse er; rigtig mange giver ikke en skid for ham, og har ønsket ham væk, hvor pebret gror grundet førnævnte konflikt; der er flere artikler på bold, hvor den generelle tone/holdning om ham i kommentarsporet er negativ og nedladende, men når han så skifter til en klub, der praktisk talt gør ham irrelevant i Fodboldeuropa, jamen så gør han det tilsyneladende ikke på den rigtige måde heller. Var i lige så forargede da Cannavaro tog til Mellemøsten? Eller da Eto´o skiftede til Qatar?
Svaret er, at ingen gav en fuck da Eto´o skiftede til Qatar, og grunden til jeg ved det er, at man kan finde kommentarsporet fra dengang.
https://bold.dk/snak/nyheder/samuel-eto-o-forts-aelig-tter-i-qatar?room_id=14&thread_id=432517Jeg er sikker på, at resultatet bliver det samme, uanset hvilken gammel spiller, der er skiftet til Mellemøsten, som man slår op. Folk har ikke givet en fuck før, men nu er I allesammen pludselig "woke", ikke?