Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har umiddelbart vanskeligt ved at forså begejstringen for denne Portugal trup. De har helt sikkert nogle enkelte stjernespillere i Ronaldo, Bernado Silva og Moutinho, men så slutter festen også. Når man stadig kan bruge Fonte (som spiller i Kina), Pepe, Bruno Alves og Quaresma, som alle må siges at have toppet for nogle år tilbage efterhånden, så tyder det på, at de ikke har nogle nye unge spillere, der kan tage over. Udtagelsen af Adrien Silva som har været ualmindelig sløj, er et godt tegn herpå.
@Prince Nani

Jeg tror nu heller ikke, at nogen regner med, at Portugal skal gå hele vejen. Men Portugal plejer altid at være en blød mellemvare i slutrundesammenhæng. Ofte er de vel nærmere outsider til outsiderne. I år kan de faktisk stille med en startellever, som burde kunne være farlig mod de fleste andre hold i turneringen. For mig at se har holdet, modsat mange andre VM-hold, en perfekt balance mellem rutinerede krafter og unge dygtige spillere. Desuden er der en god håndfuld ledertyper på holdet, hvilket også kan være afgørende ved en slutrunde.

At du ikke mener, at der er unge spillere til at tage over for Quaresma, Fonte, Pepe og Bruno Alves må stå for egen regning. Guedes, Ruben Dias og Raphaël Guerreiro er alle super dygtige unge spillere. Desuden er Bernardo Silva, som du nævner som en af stjernerne, kun 23 år. Adrien Silva og Renato Sanches har haft ringe sæsoner, men de er alt for unge og har vist sig som som værende for talentfulde til, at vi kan afskrive dem allerede nu.
Må give Prince Nani ret,

Dette hold ser ikke stærkere ud end det der vandt EM for to år siden, og så heldige kan de ikke være to slutrunder i streg.

Jeg tipper dem til en kvartfinale - max
@RaSmuS

Du skrev bare, at Portugal så utroligt stærke ud, hvilket tyder på, at du regner dem for mere end outsidere til outsiderne eller en blød mellemvare. Jeg mener nu også, at Portugal ved de seneste slutrunder er blevet regnet for mere end den bløde mellemvare og vel nærmere outsidere til titlen efter favoritfeltet.
Den startopstilling, som de kan mønstre til denne slutrunder, berettiger dem muligvis også til at være outsidere til titlen igen, men kun hvis man gør favoritfeltet ret stort. Jeg synes heller ikke, at startopstillingen er stærkere end tidligere. Ja, de kan stille med en blanding er rutinerede spillere og nogle unge talenter, hvilket på papiret kan lyde meget godt, men i praksis tvivler jeg på, at Bruno Alves rutine vi være et større plus end hans manglende kunnen.

Jeg mener, at hvis de havde haft nogle dygtige unge spillere, så undrer jeg mig over, at de har så mange af de gamle spillere med, som spiller i sekunda klubber på dette tidspunkt i deres karriere. Jeg kan forstå, hvis man havde et par stykker med for at have lidt rutine på holdet, men Bruno Alves og Fonte? De spillere unge spillere som du nævner, kan muligvis i fremtiden blive nogle store profiler, men jeg tvivler kraftigt, at de slår igennem allerede ved denne slutrunde. Renato Sanches tør jeg dog godt allerede afskrive til denne slutrunde, da han har været så dårlig i Swansea, at han slet ikke er blevet udtaget:-)

Annonce