Det virker forkert, at Nani får rødt kort for sit spark. Det er tydeligvis ikke bevidst. Dog må man også kunne kræve, at en spiller orientere sig inden han sparker i den højde. Hvis Arbeloa havde headed til bolden kunne Nani jo have "slået ham ihjel". Der må være gult kort til Nani i min verden.
Omvendt er det helt katastrofalt, at der ikke dømmes straffespark til Real Madrid for klar hånd på bold af Rafael. Han har armen helt oppe i hovedhøjde og forhindrer et mål. Jeg forstår slet ikke hvordan dommeren kan vurdere, at det ikke er bevidst (eller at armen er i en naturlig position og kontakten uundgåelig). Ligeledes helt urimeligt, at United ikke får et straffespark i overtiden. Jeg forstår slet ikke begrundelse for at afvise det fra dommerens side. Det eneste jeg kan komme på er, at bolden var blevet sparket væk selvom Ramos ikke havde løbet sin mand ned. Denne vurdering finder jeg dog helt håbløs.