De er ikke medlem af FIFA/UEFA, så det er kun venskabskampe og primært mod andre ikke-medlemmer. Mange kan sikkert huske at de spillede mod Tibet for nogle år siden (2001 i Vanløse).
Der er 5.000 registrerede spillere på Grønland. Imponerende i et land med 50.000 indbyggere. De spiller om det Grønlandske Mesterskab for klubhold hvert år.
Det har altid været på grus, men indenfor de seneste år er der anlagt 11 kunststofbaner rundt omkring.
Jeg boede deroppe som barn for fyrre år siden, og kan huske nogle kampe mellem de to lokale hold. Så blev byen nærmest delt i to og de fleste i byen var til stede. De gik voldsomt op i det.
Er det ikke fordi de officielt hører under Danmark. Der er også nogle østater så som Guadeloupe og Martinique, der officielt hører under Frankrig. De spiller heller ikke i FIFA regi. Dog er de med i CONCACAF og spiller kampe der.
Færøerne har en lignende tilknytning til Danmark og de er medlem af UEFA/FIFA, så det er nok ikke årsagen. Jeg synes ikke rigtig jeg kan finde nogen årsag, måske fordi mit grønlandske består af ganske få ord :)