Fodbold er følelser, fodbold er også blevet et samlingssted, for utilpassede personer. Alle ved hvor mange stoffer der huserer især blandt mange fodbold fraktioner ( prøver at undlade ordet fan ).
Trist at opleve at, hvad der for Kolding skulle have været en festdag, for mange især børnefamilier, blev ødelagt, af en hård kerne fra Esbjerg/Tyskland, som tydeligvis ikke var kommet for at deltage og bidrage til den fest.
Hvis man ved bare en smule om adfærdspsykologi hos den kerne af såkaldte fodbold"fans", ville alle advarselslamper selvfølgelig blinke faretruende inden et opgør som det i går på Kolding Stadion, ( ikke mindst set i lyset af tidligere tiders uroligheder mellem de to klubber ).
Mange i Kolding talte forinden kampen om, at Esbjergs hårde kerne ville komme og vandalisere, og rygter om hooligans fra Tyskland ville indfinde sig, har jeg ladet mig fortælle, også huserede.
Set i lyset af, at alle disse rygter desværre blev til grim virkelighed, kan man ikke lade være med at undrer sig over, hvordan så mange personer/ hooligans kunne slippe igennem og ind på selve stadion.
Hvor var de såkaldte "spottere" fra Esbjerg, da nedenstående tog fart:
På TV billederne kan man tydeligt se hvilke personer som i slutningen af kampen iklæder sig maskering ( troede faktisk der ved dansk lov var maskeringsforbud, men måske dette ikke gælder ved fodboldkampe ), og efterfølgende koordineret angreb banen med brændende pyro.
Efterfølgende forsøgte de så igen, hvad der lignede et koordineret angreb på det tribune afsnit, ( som samtidig måtte evakueres for børn og ældre ), vel og mærke samme tribune afsnit som det lykkedes Esbjergs pøbel, at storme ved en tidligere kamp i sæsonen.
Kampen blev fløjtet til stop. Spillerne sendt ned i omklædningsrummene og et talstærkt kampklædt politi gik ind af hovedindgangen, forbi Koldings hovedtribune, og op mod udebaneafsnittet.
Her undres mange, hvorfor den politienhed, ikke var placeret lige udenfor udebaneafsnittets indgang, hvor al balladen udsprang fra ?
Måske man med en hurtig politi forretning her, med brug af evt.peberspray, i løbet af få minutter kunne have neutraliseret hele hoben af voldsparate tosser, sat dem i futtog, og stemplet hver og en, med en af de såkaldte hooligan karantæner.
Men i stedet fik man anholdt sølle 4 personager, og Kolding måtte evakuere et helt tribune afsnit, kunne dette have været undgået.
De involverede parter vil selvfølgelig vaske hænder og komme frem til, at de havde gjort alt hvad man kunne for at forhindre, at en dansk 2. Divisions kamp skulle fløjtes af før tid, at Koldings hybridbane blev overdænget af brændende pyroteknik. At man måtte evakuere et helt tribune afsnit, fordi hooligans forsøgte et koordineret angreb på en fredelig familie tribune!!
Så en meget rammende overskrift, at hvad der foregik i Kolding i går var en skændsel for Esbjerg.
( Måske det også var det for Kolding).