Redigeretsøn 27. jul 2008
Sikken en talentløs omgang vomitus. Indimellem er SAS liga niveauet simpelthen så lavt, at det er hovedrystende. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at man ikke kan slå et indlæg der bare ligger nogenlunde ordentligt, når man træner det hver dag og iøvrigt bliver betalt for det.
Kan muligvis kandidere til en af de dårligst spillede fodboldkampe i nyere tid. 1-1 er vel retfærdigt nok, men hvor er det også typisk SAS liga. De hold der præstere en runde, går helt ned runden efter. Det FC Midtjylland levere idag, er helt igennem pinligt og utilstrækkeligt. Ingen vilje, ingen gejst og tonsvis af fejl i selv de mest simple opgaver.
Gøres selvfølgelig heller ikke nemmere af, at man spiller kampen på hvad der bedst af alt minder om en sønderjysk pløjemark. Hvad sker der iøvrigt også for, at danske fanklubber bare notorisk skal gøre brug af den her åndsvage storetromme? Før det første er det svært irriterende at høre på, og når man så tilmed ikke kan holde takten og bare tæver løs på den, så mister den da fuldstændig sin funktion og berettigelse. Brug den dog lidt innovativt og hold takten, og ellers så lad dog for helvede værd!
Ilsø fra SønderjyskE må kandidere voldsomt til M.O.M, men det er dog en komplet ubrugelig titel, da konkurrencen vel overvejende bestod af folk, der burde stille sig op i køen hos Jobformidlingen mandag morgen.
Min M.O.M, går utvivlsomt til dommeren, der vitterlig var den bedste på banen, og samtidig stor ros til kommentatorerne på TV2 Sport, der trods alt formåede ikke at falde i søvn eller lade sig friste af isboden.
Det siges at man mister 7 minutter af livet, hver gang man ryger en cigaret. Jeg vil uden at tøve, hellere ryge 40 katoner grøn cecil på 20 minutter, end at gense så meget som et eneste lavpunkt fra den kamp.