“Jeg kan ikke se at Turkish Airlines skulle være en speciel slem samarbejdspartner... Jeg ved godt, at den tyrkiske stat ejer nogle aktier i selskabet, men det er et børsnoteret aktieselskab med en masse private investorer, og der er vel ingen der ser Turkish Airlines på trøjen, og så tænker at det tyrkiske "demokrati" bare er fantastisk, og hvis man gør, så er det da ens egen ignorance, og har da intet at gøre med, at der står Turkish Airlines på LFCs trøjer.”
Det er en udbredt misforståelse, at sportswashing handler om at overbevise folk om, at et land har et "fantastisk demokrati". Det er slet ikke målet. Målet er normalisering og en strategisk brand-kobling.
Når et autoritært regime som det tyrkiske (hvor staten ejer knap halvdelen af Turkish Airlines, men har den fulde strategiske kontrol), bruger milliarder på at sponsorere sport, handler det udelukkende om at flytte fokus.
Hver gang folk hører navnet Turkish Airlines, skal de tænke på fodbold, ferie og store stjerner i stedet for fængslede journalister, undertrykkelse af oppositionen og brud på menneskerettighederne. Det udvander den kritiske samtale.
De køber sig til den positive goodwill og prestige, som Liverpool har brugt over 130 år på at opbygge. Jeres logo og trøje bliver et skjold for deres omdømme.
Det er slut med at se andre traditionelle klubber eller fodboldromantikere i øjnene med jeres værdier i behold. I er blevet en del af den ansigtsløse, statsejede fodboldelite.
Så tillykke - nu går I endelig alene.