For Liverpool er det positivt først at få Edwards og dernæst Hughes fremtid afklaret. Nu er man så ved at få styr på sponsoraftalerne til fremtiden. Læg dertil indtræden af Bhatia, Bezos, Mittal og Saverin og så er der godt nok sket meget og sker meget i Liverpool for tiden. Men der er nok ingen af os, der ville have lyst til at trykke hånd med dem.
50+1 ville være spændende og på papiret en retskaffen måde at forvalte fodboldklubber. Det er bare utopi at forestille sig det kan lade sig gøre i verdens mest kommercielle liga. At Bayern Munchen nærmest har monopol på Bundesligaen, det tror jeg omvendt, jeg ville være træt af at se i Premier League.
Og 50+1 politikken virker med al tydelighed heller ikke. Det har ikke forhindret Red Bull i at lave et konsortium og spille sig i Bundesligaen, det har ikke forhindret en våbenproducent i at tegne sponsorat med Dortmund osv. Det har forhindret, at Qatar Airwaves kom på trøjerne hos Bayern, fordi fansene gik i protest, men det er Bayern, de kunne tillade sig at have Haribo på trøjerne og stadig vinde alt dernede. Den er gratis for dem. I øvrigt forhindrede det jo ikke de fem år som Qatar Airwaves var sponsor for Bayern.