Snak

Jordan viste sig fint frem, så længe kræfter var der. Altid fedt at se et hold der spiller sin chance.
Østrig var aldrig rigtig gode, men dog i kontrol til sidst.
2. halvleg var godt nok noget af et cirkus tidsmæssigt.
Der kan ikke have været mange effektive spil minutter.

Ah ligefrem reddede Østrig, jeg synes faktisk de reddede sig selv.

De sidste 30 minutter (dvs. 45 med alle de stop der var), var det bare et spørgsmål om at få åbnet Jordans forsvar, med en målmand der virkede meget usikker, og hvor markspillerne var meget trætte.

Godt nok en ultratynd og svag offensiv Østrig har.

- Den herlige målræv Arnautovic, der dog er blevet 37 år og ikke kan spille 90 min.

- Sasa Kalajdzic - som man troede skulle erklæres fodboldinvalid efter flere alvorlige knæskader - og som heller ikke kan spille 90 min.

Og så ligegyldige Michael Gregoritsch.

Det bliver nok deres akilleshæl, fordi de er ellers godt besat på midtbane og i forsvar.

Østrig og Danmark er nogenlunde på samme hylde og har vel til dels også det til fælles at de begge er reelt er ordinære hold med lidt større selvfortståelse end evner og format. Forskellen er vel at Østrig dog har vist evner / format nok til at vinde kampe når det gælder. Hvis det forholdt sig anderledes med vores A- landshold var vores spillere sat op til langt hurtigere boldomgang - få berøringer og højere effektivitet. Vi skriver 2026 men virker satdig stuck i ´86er nostalgi og et mindsæt om at ´når har bolden scorer de andre ikke så spil sidelæns/tilbage´. Vi har én bagspiller (AC) der kan noget frem i banen - uden ham falder korthuset hver gang. Vores spil er konsekvent ineffektivt mod kompakte små nationer og alle andre har luret os fordi vi er forudsigelige, mens vi ind imellem tror vi er the shit fordi vi alligevel vinder lidt kampe i stræk mod upåagtede modstandere. Savner både en reel udviklings- og spilfilosofi for vores A hold hvor det med at ´turde´ implementeres som mere end en floskel. Savner kontinuerligt vilje, gejst og glæde i med eller modgang fra en stamme af spillere som rent ud sagt som regel agerer mere som statister kigge bold /sidemand frem for at steppe kontinuerligt op. Ville ønske vi kunne finde samme mindset som Japen. Dét er et spændende hold med fed streg under hold - ikke dansk selvfedme momenvist omsat til handling. Hilsen en skuffet fan.