Bo H. er jo selv en presset mand derfor de udtagelser - med den trup og budget har sæsonen vel ikke være godkendt hvis de kun bliver nr. 2 igen i år.
Så længe dem der ligger foran har et endnu større budget, så er det vel svært for alvor at dumpe præstationen.
Europa gik jo ikke så godt.
Det gik da heller ikke så ringe. Tal i parentes angiver koefficientplacering.
FC Midtjylland (113) startede med at slå Celtic (46) ud i 2. kvalrunde til Champions League og brød dermed seedningen. Så røg de ud til PSV (56) i 3. kvalrunde, og kom i Europa League gruppespillet.
Her ramte de en gruppe hvor de klarede sig ganske hæderligt. Tal i parentes angiver klubbens koefficientplacering.
1. Røde Stjerne 11 (50)
2. Braga 10 (42)
3. FC Midtjylland 9 (113)
4. Ludogorets 2 (57)
Faktisk var man bare en enkelt scoring (som man burde have fået) i den sidste kamp mod Ludogorets fra at avancere som gruppevinder. I stedet kom man over i Conference League, hvor man røg ud på straffespark til PAOK (77).
Alt i alt en fornuftig europæisk kampagne. Ligesom sidste år, hvor man slog 3 bedre hold ud i Champions League kvalifikationen for at komme med i CL gruppespil (Ludogorets, Young Boys og Slavia Prag).
Man kan jo også tilføje, at FC Midtjylland ligger solidt til at få som minimum en pokalfinale med i hatten.
Så skulle man ende med sølvmedaljer, en pokaltitel og avancement fra europæisk gruppespil, så kan man vel næppe være helt slukørede selvom man altid går efter mere.