Al den hån og fordømmelse af Roberto Martínez er pinlig.. Ja, Portugal tabte i aften, men det er jo ikke hans skyld. Ronaldo skulle være bænket, men tror man i ramme alvor, at Ramos ville være den afgørende forskel såfremt han spillede mere?
"Martínez pissede Belgiens gyldne generation væk".. Hvad skulle de have vundet? De var bedst i 2018, og da røg man ud til et fremragende fransk hold med verdensklassespillere på samtlige positioner, som ender med et vinde mesterskabet. En fiasko? .. næppe. Man siger også, at Englands gyldne generation i 00´erne floppede, men de røg ud, når de spillede mod hold som var bedre. Sådan er fodbold.
Denne aften tabte Portugal til Spanien.. Spanien er ekstremt svære at spille imod, de har vel den stærkeste midtbane i verden, og de har endnu ikke lukket mål ind. De er regerende europamestre, og blandt favoritterne til at vinde dette VM. Hvad er det, jeg misser? Portugal får som fortjent, hverken mere eller mindre. Hvis man inden turneringens start regnede Portugal for at være bedre end Argentina, England, Frankrig og Spanien, så ser man ikke nok fodbold.