Redigeretsøn 23. jan 2022
Komplet dominans de første 35 minutter og så ved jeg ikke om man luller sig i søvn og bliver ukoncentreret, men Palace æder sig i hvert fald ind i kampen og får fortjent reduceret. Med hiv og sving er vist meget rammende for den sejr, man fik i hus på en svær udebane. Det var ikke lige kønt og 2-2 havde været mere fair end 1-3. Straffesparket synes jeg også godt kan diskuteres, det er dumt kommet ud af Guaita, men omvendt opsøger Jota ham også og det ligner, at chancen alligevel er forspildt. Når dommeren bliver beordret ud til skærmen, så ved man efterhånden, hvad klokken har slået. Den er nærmest sikker hver gang. Nå anyway...
Med tanke på, at Salah og Mané har været væk og er væk, så er det en fin pointhøst man har fået taget. Alisson er Man of the Match by a landslide. Vitale redninger var forskellen på tabte point og vundne point. Man skal også kunne vinde grimt, det har vi set, at de andre forfølgere til City ikke har kunnet, men det må man sige, at vi gjorde i dag, så det er dejligt.
I øvrigt et spændende projekt Viera har gang i i Crystal Palace, var imponeret af måden, hvorpå hans hold åd sig tilbage i kampen og fik overtaget med et stærkt publikum i ryggen, han læste Liverpools høje bagkæde flot og viste tro på, at det langt fra var ovre, selvom de var spillet ud af banen i starten. Omvendt virkede Liverpool trætte, så en landsholdspause er nok tiltrængt, selvom jeg hader landsholdspauser og altid går og frygter, at spillere vender tilbage lige til at tage på lazarettet. 3 point og en kanon start, men derudover ikke meget positivt at tage med fra opgøret. Det bliver rart at få Salah tilbage og så skulle man måske overveje Konate fremfor Matip i en periode.