Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tog mig sgu friheden og fandt holdet fra 10/11, i følge FCK’s egen hjemmeside.

Skandinavisk målmandsgruppe, 3 udlændinge ud af 10 forsvarsspillere, hvor Sölvi og Zanka stod for centerforsvaret, 3 udlændinge ud af 11 midtbanespillere som tæller Kvist, Grønkjær, tk og Hjalte, angrebet er 3 ud af 6 hvor Santin (kom han ikk fra Sverige) og Damen selvfølgelig er markante profiler.

Så nej fck har ikk opnået sine største resulterer med en rygrad af udenlandske profiler. 10/11 var i hvertfald med en stærk skandinavisk stamme

Målmænd: 1 Kim Christensen 21 Johan Wiland

Forsvarere: 2 Zdenek Pospech 3 Pierre Bengtsson 5 Sölvi Ottesen 12 Peter Larsson 15 Mikael Antonsson 17 Oscar Wendt 19 Bryan Oviedo 24 Jos Hooiveld 25 Mathias Zanka Jørgensen 29 Danni Jensen

Midtbane: 4 Hjalte Nørregaard 6 Claudemir 7 Martin Bergvold 8 William Kvist 10 Jesper Grønkjær 16 Thomas Kristensen 20 Martin Vingaard 22 Johan Absalonsen 27 Thomas Delaney 28 Saban Özdogan 30 Christian Bolaños

Angribere: 7 Ailton Almeida 9 Morten Nordstrand 11 César Santin 14 Dame N´Doye 18 Kenneth Zohore 23 Søren Frederiksen
Moral er godt.....
Om det så er FCK eller en anden klub så er det jo ikke godt nok at vi ikke har bare en stor klub i Danmark det vil gøre brug af dansk og skandinaviske spillere som kerne. Det tætteste man nok kommer er FCN som knap nok er en fodboldklub og mere et Akademi for top 5 ligaer.


Tendensen er klar. Der kommer konstant flere udlændinge i dansk fodbold (kilde: superstats.dk):

1996: 6%
2006: 26%
2016: 32%
2026: 52% (!)

(FCK topper listen med ca. 80% udlændinge i følge superstats.dk)

Hvis udviklingen fortsætter går der ikke mange år før der ikke flere danske fodboldspillere i Superligaen. Jeg er helt med på, at tilhængere af de største klubber har svært ved at se et problem i det, men som fodboldromantiker og neutral fan af Superligaen og landsholdet, synes jeg det er et kæmpeproblem for dansk fodbold.
Ja vær du bare romantiker.

Jeg synes også at de bedste danske fodboldspillere SKAL spille i superligaen. Stop med at spille for FC Barcelona, Atletico Madrid, Arsenal og andre inferiøre hold i latterlige ligaer!! Vi, som danskere, er bedst tjent med at de løber rundt i AB, Frem og HB Køge!!! (Ironi KAN forekomme).

Når det så er sagt - så JA - det er da dejligt at se danskere i superligaen, men hvis målet blot er at være bedre end de 50 andre danskere som spiller en habil højre back, så bliver det danske landshold ikke bedre ... kun dårligere. Og superligaen bliver om end endnu mere inferiør.
"It has yet to be proven that intelligence has any survival value" ACC
Lad os tales ved når alle klubber følger FCK´s eksempel og der er 80-90% udenlandske spillere i Superligaen. Med den tendens der er i øjeblikket, går der nok ikke ret mange år....

Alle og enhver burde kunne se, at det er et problem for dansk fodbold, hvis vi ender med, at hver klub kun giver spilletid til 2-3 danske spillere i superligaen.
Kom nu lidt ind i kampen seriøst, du har fundet truppen – fint. Problemet er bare, at du derefter tæller spillere på en trupside og bruger det som bevis for, hvem der udgjorde holdets sportslige rygrad.

FCK´s 10/11-hold havde selvfølgelig en stærk dansk/skandinavisk del. Det har ingen benægtet. Men nogle af de helt afgørende profiler var samtidig ikke-skandinaviske:

Pospěch 🇨🇿, Claudemir 🇧🇷, Bolaños 🇨🇷, César Santin 🇧🇷 og Dame N´Doye 🇸🇳. Dertil Bryan Oviedo 🇨🇷, som også fik spilletid.

Og nej, Santin bliver ikke skandinavisk af, at FCK hentede ham i Kalmar. Han er brasilianer. 😂

Se så på det hold, der faktisk leverede resultaterne. I Champions League-startopstillingen mod Barcelona i Parken startede bl.a. Pospěch, Claudemir, Bolaños, Santin og N´Doye. Fem ikke-skandinaviske spillere på banen fra start på det FCK-hold, der spillede 1-1 mod Barcelona og senere gik videre til 1/8-finalen.

Så at tælle reserver og trupspillere som Danni Jensen, Søren Frederiksen, Kenneth Zohore osv. og derefter konkludere, at udenlandske profiler ikke udgjorde en væsentlig del af rygraden, giver ikke meget mening.

Det interessante er jo netop, at FCK´s model fungerede, fordi man kombinerede Kvist, Grønkjær, Zanka osv. med kvalitet udefra som N´Doye, Santin, Bolaños, Claudemir og Pospěch.

Og det samme mønster finder du i andre store FCK-perioder med ikke-nordiske profiler som Atiba Hutchinson, Sibusiso Zuma, Kamil Grabara, Denis Vavro, Kevin Diks, Diogo Gonçalves og Elias Achouri.

Så ja: 10/11 havde en stærk skandinavisk gruppe. Men det er altså ikke dokumentation for påstanden om, at FCK skal "købe dansk/nordisk" og undgå et internationalt hold. Tværtimod viser 10/11, hvor godt FCK kan blive, når stærke lokale spillere kombineres med nogle af de bedste spillere, klubben kan hente internationalt.

Pas var ikke opskriften. Kvalitet var.
Det er jo den virkelighed, I bliver ved med at ignorere: Størstedelen af danske talenter er simpelthen ikke gode nok til FCK´s niveau og ambitioner.

FCK vil spille Champions League og konkurrere internationalt. Man kan ikke bare sætte 7-8 danskere på banen, fordi det ville være hyggeligt for dansk fodbold. De skal være bedre end alternativerne.

Når niveauet har været der, har FCK selvfølgelig brugt danske spillere. Men historisk har FCK samtidig været dybt afhængig af kvalitet udefra: N´Doye, Santin, Bolaños, Claudemir, Pospěch, Atiba Hutchinson, Zuma, Grabara, Vavro, Diks og Diogo Gonçalves.

Hvis en udenlandsk spiller er markant bedre end det danske talent, skal FCK selvfølgelig vælge den udenlandske spiller. Spilletid skal gives efter niveau – ikke nationalitet.
Annonce