Vi er nok ikke så uenige igen, nej.
Det jeg er imod er den her folkesedomstol hvor en (højtråbende) gruppe kan organisere et tryk der får en person fyret.
Jeg kan godt følge dig, men nu lever klubben af "folkedomstolen". Hvis befolkningen (læs: fans og følgere) er i mod klubbens identitet og holdninger vil klubben miste opbakning og sponsorer. Virksomheder der lever af opbakning fra (dele af) befolkningen må nødvendigvis lytte til disse. Om det er rigtigt eller forkert ved jeg ikke, men det er som minimum forståeligt og forventeligt.
Jeg synes du bør skue lidt udover hvad DU mener man ikke må udtale sig om. Hvis der skabes en stemning, hvor ingen tør udtale sig om kontroversielle emner, så er det skadeligt for en åben debat.
Det har du som sådan ret i. Jeg forholdte mig til klubben og satte mig i dens sted, hvor jeg nemt kunne forstå deres beslutning. Generelt set er jeg enig i at det sjældent er smart at knægte visse holdninger da det vil ophobe en frustration og forplumre en debat man gerne skal have alle med på. Der er dog visse områder jeg ikke mener man som samfund kan tillade at ophobe sig; diskriminering af køn, race, seksualitet er naturligt dem som først dukker op. Mit eksempel med trusler var ment som et eksempel på en verbal udtalelse der ikke kan tillades, omend jeg medgiver at det er sat på spidsen.
Det var jo sådan set det samme med Colin Kaepernick, så her ramte den logik en der prøvede at bekæmpe racisme og politibrutalitet. Hvis man støtter at Colin Kaepernick kommer til orde, så må man også være tilhænger af at andre kommer til orde, selvom man finder meningerne usympatiske.
Jeg kan godt følge dig, men jeg er stadig ikke helt enig. Budskabet er anderledes og vigtigt at få med. Kap udtalte sig om anti-racisme og anti-undertrykkelse, noget jeg formoder de fleste samfund vil bakke op om, men som en gruppe, primært hvide, ikke ville høre på. Kap havde og har rigeligt med opbakning i befolkningen til at det er svært at konkludere at det ligefrem var et flertal der lukkede munden på ham, så meget som det var nogle få rige hold-ejere der ville please en bims præsident og hans endnu mere bims følgere. Havde Obama været præsident vil jeg våge den påstand at Kap ikke var blevet fyret (medmindre hans niveau er ringe, jeg følger ikke NFL:) ).
Men for at opsummere, mener jeg at konens udtalelser er noget alle anstændige bør tage afstand fra, det samme kan ikke siges, og blev heller ikke gjort, med Kap. Hans opbakning er fortsat massiv, ikke mindst økonomisk.
Jeg er enig i at alle (som udgangspunkt) må komme til orde, men de må jo så deale med konsekvenserne efterfølgende. At klubben ikke støtter hendes holdninger burde hun kunne have sagt sig selv. At det så går ud over manden er der hvor den bliver svær. Hendes udtalelser kan fint være grundlaget for at hun må se nogle konsekvenser i øjnene, men jeg medgiver st den bliver lidt mere speget når det er hans kontrakt der rives over. Jeg mener endda som nævnt at han tog afstand fra holdningerne, hvilket som du er inde på, vel er det eneste han reelt kan gøre.
Nogle opfatter abort som mord og i nogle områder af USA er der et meget passioneret flertal som har den opfattelse. Skal man også fyre spillere hvis konen har får en abort? Det kommer jo nok til at ske, hvis hvis det er den økonomisk bedste beslutning for klubben.
Og nogle spiller i klubber som er ejet af sheiker der beordrer halshugning, stening og kvindeundertrykkelse. Jeg mener alle har et ansvar, og det er ikke at fikse verden, men blot at arbejde et sted hvor man kan se sig selv i øjnene og stå inde for de værdier man repræsenterer. Jeg skulle ikke nyde noget af at spille i en klub der aktivt støtter at kvinder ikke må bestemme over deres egen krop eller som går ind for racisme. At jeg ville få mit tvivlsomme karrierevalg tilbage i maske som en boomerang når min kone får en abort, ville et eller andet sted bekræfte mig i at jeg aldrig nogensinde skulle skrive under i første omgang. Hvis klubber støtter anti-abort, kvindeundertrykkelse og racisme tror jeg "karma" nok skal få dem i sidste ende når de ikke kan tiltrække spillere og sponsorer længere. Tvivler på at Carlsberg står klar med en sponsorkontrakt til en klub der fyrer end spiller fordi hans kone har fået en abort.