Synes også det altid var fedt at se hvordan han kæmpede i AGF (er GF´er). Husker da han gik på Østersøens Idrætsefterskole i Marstal på Ærø, og startede i Ommel Boldklub i Ommel, 3 km fra Marstal. Klubben lå i serie 3 eller 4 og det var det eneste hold de havde, på tværs af alle årgange. Ved ikke om han blev overalt af nogen af drengene derfra, men tror det. Nå, men kort inde sæsonstart skulle vi (Marstal´s 2. hold, som lå i serie 3), og Ommel spille en træningskamp mod hinanden, på en kold dag i marts. Lange havde i hvert fald hue på. Der var selvfølgelig ingen der ville tabe den kamp, da vi alle kendte og var venner med hinanden. Vi havde godt nok hørt om Jesper Lange, men hvor god kunne han lige være? Rimelig god viste det sig. Ikke noget teknisk vidunder, som vi ved, men bare rigtig god og vanvittigt hurtig. Han løb fra os alle, så huen fløj af og scorede 2-3 mål og Ommel vandt med 5-2 eller deromkring. Vi var pænt bitre over at tabe til Ommel, for det er nærmest en uskreven regel at de SKAL være dårligere end os. Min klub fandt hurtigt ud af at han var noget specielt, så de fik ham overtalt til at komme til Marstal i stedet og spille for 1. holdet, som på det dengang lå i serie 1, eller var det Fynsserien. Kan ikke huske om de var rykket op på det tidspunkt. De var ubesejret i de første 9 kampe, hvoraf 7-8 af kampene var sejre. Efter 9. kamp, sluttede Lange´s efterskoleophold og skulle hjem, så det blev hans sidste kamp. Dengang spillede vi vist efter kalenderåret. De endte så med at tabe de sidste 3 kampe i forårssæsonen og det blev vist ikke meget bedre efter sommeren. Det viste bare at han var meget bedre end alle andre i serierækkerne og at han kunne blive til meget mere. Mødte ham faktisk et år eller to senere i en gymnasieturnering i Ringe, da han gik på Oure Gymnasium og jeg gik på Nyborg Gymnasium. Jeg følte en trang til at mandsopdække ham, for vidste jo hvor god han var. Det gik vist ok, men selvfølgelig havde Oure mange gode spillere og vi endte med at tabe 8-1 i en kamp der varede 2 x 20 minutter. Lidt sjovt egentlig.
Det var lige en lille historie fra hans tid på Ærø og i Marstal IF.