Optjening af de der landepoint, er det på resultaterne i kampene, eller blot det samlede resultat? Havde det givet mere hvis SIF havde vundet i går?
For Silkeborgs egen klubkoefficient (den de bliver seedet efter) er det ligegyldigt. Der optjenes i kvalrunderne på baggrund af hvor langt du når, uagtet hvordan du gør det. Når man når ligafasen, så fungerer klubpointene ligesom landepointene
For landepointene (hvor mange hold Danmark har med og hvornår de indtræder i turneringerne) har det en betydning, at Silkeborg dummer sig i går, da Danmark mistede 0,125 point på at de spiller uafgjort i stedet for at vinde. Det er relativt små tal, men kan potentielt blive afgørende. Så vidt jeg husker missede vi den vigtige 15. plads med 0,05 point for to år siden, da Olympiakos vandt Conference League.
Så Silkeborg dummede sig i går. Jeg vil dog sige, at hvis de tager til Island og vinder, så er katastrofen koefficientmæssigt til at overse, synes jeg. Den der slags resultater sker jo engang imellem i kvallen. FCM tabte også en returkamp i Luxembourg for et par år siden, og var lige ved at spille 0-0 i en returkamp mod et hold fra Andorra sidste år. Mon ikke de lande vi konkurrerer om top 15 med også kommer til at få et eller anden elendigt resultat et sted. Det må man tage med. Det var dumt af Silkeborg, men vi er for mig at se slet ikke i Larne-kategorien - endnu. Ryger de ud på Island, så er vi nok ved at være der. Taber de på Island, og kun skaffer sølle 0,125 koefficientpoint til det danske regnskab, så er vi ude hvor det kan blive ret dyrt.
For Silkeborg må det til gengæld være mere bekymrende, at præstationen er så dårlig. Spiller de sådan der i Superligaen bliver det jo heller ikke til mange sejre over sæsonen.