Snak

Mere indhold efter annoncen
Lækkert SIF - vi ses på stadion i morgen til et brag af en fest, når Vestjyderne skal sendes hjem med et nederlag. Fortjent bronze må man sige! Sikke en omgang fodbold vi har været vidner til gennem hele sæsonen - flot flot.
Det er ret uvirkeligt - og så i Europa her til sommer - SÅ fedt! :-) Håber vi kan holde sammen på truppen med kun få ændringer.
Der er noget hyggeligt i at se hvordan alle brugerne kommer med ros og opmuntrende ord til Silkeborg(fuldt fortjent, det er ligaens pt bedste hold). I forhold til at det normalt er midtjylland og fck fans der battler hinanden i at være mest patetiske at høre på, på trods af ingen af dem spiller skræmmende bold. Og det siger jeg som Midtjylland fan.
Det er mildt sagt også en underlig fornemmelse. Vi "plejer" at være decideret til grin når vi rykker op (og ned) fordi vi bliver pillet fuldstændig fra hinanden af hold som Horsens, Helsingør mv.

Det vi har set igennem de sidste snart halvandet år, er ekstraordinært. Vi skal 20 år tilbage for at finde bare et halvt år med kontinuerligt flot fodbold - omend der var en periode under Troels Bech som også var ganske fornuftig. Dog slet ikke på det her niveau.

Hvis man endelig skal hælde lidt malurt i bægeret, så er det fanme en flad fornemmelse at vinde bronzemedaljer ved at sidde hjemme i sofaen en søndag aften og se AaB mod Brøndby. Få dog for helvede skemalagt de sidste 4-5 runder, så de spilles på samme tid. På den måde kan man få begejstringen ud på stadions. Bevares, der skal nok være fest i aften, men der ville unægtelig have været 10% mere hvis AaB - Brøndby kørte samtidig, med jubel når Brøndby scorede, en masse sange om bronze osv.

Det her er lidt mere som at komme med til en bryllupsfest et halvt år efter parret blev gift.
Silkeborg IF
@Lasse599 -

100% enig og jeg tillader mig at nominere SIF som årets hold/positive oplevelse i SL.
FCK - der er intet alternativ Leeds - ren, men ægte, nostalgi Zlatan- fordi han er ... Zlatan
Dejligt at være sif fan - smukt, elegant og effektivt spil. Og samtidig holdet med færrest gule og røde kort
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Enig, SotD. Det bliver fedt i aften, men havde været mange gange sjovere at få resultaterne fra øvrige kampe leveret på stadion. Du virker intelligent og reflekterende, så du ved jo sikkert godt hvordan og hvorfor beslutningerne bliver taget som de gør: money talks
Hvor er det vildt at læse beskederne i tråden. Ikke én negativ kommentar eller hånende besked. Silkeborg har tryllebundet hele fodbold-Danmark.
Tillykke til Silkeborg! Det er super velfortjent.

Jeg håber at de kan holde lidt sammen på truppen
FCK
Få dog for ...... skemalagt de sidste 4-5 runder, så de spilles på samme tid. På den måde kan man få begejstringen ud på stadions.


Fuldstændig enig. Lige mine ord -Sig mig har du "luret" i den generelle superligatråd ? :)

Vi ved jo godt hvorfor tingene er som de er, men kompromisset kunne jo være at medalje-slutspillet var om søndagen og nedryknings-slutspillet mandag eller fredag (lørdagen er jo fredhellig, glem ikke det.)

Ydermere ville det jo være yderst fair at alle hold i de respektive slutspil på den måde havde samme hviletid mellem kampene.

Tillykke med medaljen, pas godt på den. Engang sagde Ricardo at 2-0 er den farligste føring. Andre hold har oplevet faren ved uventede bronzemedaljer.

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1. "Klubånd i solskin - troskab i regn"
Enig, SotD. Det bliver fedt i aften, men havde været mange gange sjovere at få resultaterne fra øvrige kampe leveret på stadion. Du virker intelligent og reflekterende, så du ved jo sikkert godt hvordan og hvorfor beslutningerne bliver taget som de gør: money talks


Jo bevares. Jeg er skam godt klar over det, men der er immervæk stadigvæk en snert af integritet i fodbold, som jo afvikles over to halvlege uden reklamepauser (endnu da), så man kunne måske håbe på at man også kunne fristes af at levere et markant bedre produkt med et marginalt lavere afkast.

Men det kræver selvfølgelig at der bliver lagt pres på fra klubberne, og det virker ærlig talt ikke som noget de har særlig interesse i. Desværre.

For at kunne realisere en plan for afslutningen af sæsonen kræver det nok at fangrupperingerne i og omkring FCK, Brøndby og måske AGF taler med store bogstaver - og så skulle det jo nok være forekommet sidste sæson hvor de alle var tophold.

FCK kunne immervæk selv være med til at afgøre det (defacto), men de kunne jo ligeså vel have stået i en situation, hvor mesterskabet blev afgjort i aften. En mandag aften i en kamp mellem Silkeborg og FC Midtjylland. Det ville dælme sætte en dæmper på stemningen.

Og jeg tænker faktisk at man burde alliere sig med nattelivet i de større byer også, for så kunne man måske nok indhente det tabte ved at samle kampene f.eks. lørdag eftermiddag, hvorefter fans kunne tage videre og fulde sig, og kanalisere en masse penge ud i caféer, barer, restauranter, diskoteker, taxa selskab mv.

Det virker som om man tager skyklapperne på, og lader de nemme penge strømme til, i stedet for at tænke innovativt - og det er jo egentlig gammel lærdom, så måske det i virkeligheden bare er magelighed.
Silkeborg IF
Annonce