Da vi Næstvedfans kom på stadion tilbage i 2016-2019 stykker, var Amager ubetinget divisionens bedste udebane. Det har i den grad ændret sig; igår forsøgte de at placere os på den tarvelige tribune i regnen; og hvis ikke det var vådt nok, blev vandet fra vandingsanlægget blæst direkte over på os.
Da vi truede med at udvandre, fik vi med nød lov til at stille os for enden af hovedtribunen.
Det havde heldigvis den effekt, at vi ikke kunne høre den håndfuld racister, der ytrede sig mod vores spiller.
Vi forventer, at ser slås hårdt ned på denne adfærd inklusive den bolddreng, der forhåbentlig får en klar besked fra sine forældre om, hvordan man opfører sig.
Fremad Amager en blevet en helt anden klub de sidste fem år; og det er ikke til det bedre. Skam jer!