FCK 4EVER
Personligt synes jeg, du skulle tage dine FCK-briller af. Mit indlæg med Hradecky, Agger, Larsson, Durmisi, Phiri, Kahlenberg og Pukki var jo spillere, jeg nævnte kunne være i enten FCK eller FCM. Dermed ikke sagt, de kunne være begge steder.
Hradecky kunne jo sagtens have kvaliteterne til at være i FCK. Om man er fan af Hradeckys kvaliteter eller Stephan Andersens på posten er op til en individuel bedømmelse, men niveauet blandt begge er jo utrolig højt til Superliagen. Mange "eksperter" mener jo netop, at Hradecky er ligaens bedste målmand. Ikke at dette skal være den absolutte sandhed, men det er jo netop et belæg for, at det er en keeper, som sagtens kunne have stået i FCK i stedet for Stephan Andersen. Jeg mener dog, at den form for FCK spiller bold på, så er det godt med en Stephan Andersen, som kan gardere sit forsvar, være en leder og være god i feltet. Brøndby har Agger til at være generalen, og er derfor ikke i lige så høj grad afhængig af denne leder på målmandsposten. Brøndby har i Dumic/Agger 2 store til at cleare indlæg, og mange skud mod Brøndby har krævet reaktionsredninger, hvor Hradecky har sine styrker.
Agger gider jeg ikke diskutere, for det mener jeg er indiskutabelt. Enig i, at Agger har haft sine skader, men lad nu vær med at gøre ham fodboldindvalid, inden sæsonen overhovedet er startet. Så vidt jeg kunne se, så spillede han 18 kampe for Brøndby i sidste sæson, og her skal man huske på, at han jo glippede de første 6-8 kampe pga. den tidlige sæsonopspart, og jeg tror også, at han når at runde 20 (og sikkert også 25) kampe inden sæsonafslutningen. Derudover var hans sidste tid i Liverpool jo ikke præget af mange skader, men et decideret fravalg pga. bedre spillere (Ifølge Brendan Rodgers) Kunne ståle i morgen erhverve en Agger kopi, så ville han naturligvis gøre dette. En spiller der kan lede forsvaret, håndtere og hjælpe en dumdristig Zanka, der i mine øjne kunne udvikle sig til en formidabel forsvarsspiller i FCK, hvis Agger var ved hans side (På samme måde som Dumic også har udviklet sig ekstremt ved at spille ved siden af Agger).
Larsson på højre back er naturligvis svært at diskutere. Han har jo vist et rigtig højt niveau, men vi er helt enige om, at Ankersen også har et rigtig højt niveau. Nu skal han jo lige vise sig, før man kan diskutere, om han er bedre. Der er jo ingen garanti for, at han finder niveauet fra Esbjerg. Men gør han dette, så vil jeg da give dig ret i, at jeg ville tage Ankersen, men jeg ville ikke sige, at forskellen er ekstrem. Jeg kunne sagtens se en argumentation for Larsson.
Durmisi ville ikke kunne gøre noget på FCK´s hold. Bengtsson er simpelthen fantastisk, men jeg mener stadig, at han har niveauet til at kunne være med i eksempelvis FCM.
Phiri er jeg måske lidt farvet på. Jeg synes, han er en helt igennem fantastisk midtbanespiller, der spiller klogt og rutineret i en meget ung alder. Har ikke nogen fysik, men kompenserer det godt med klogt spil, og en stor fightervilje. Nu har i købt Kvist, og kan han finde niveauet, så er han et fantastisk køb, men ellers mener jeg ikke, at Phiri er meget dårligere end det i har nu. Måske ikke en fast starter i FCK, men i hvert fald en, i ville have med i truppen og give kampe. Synes, han er undervurderet, og jeg tror, han bliver en central spiller for Brøndby de næste år.
Khalenberg ligger lidt op til Phiri diskussionen. Meget afhænger jo af Kvist og hans niveau i FCK. Khalenberg ville til hver en tid kunne slå Thomas Delaney af, når han er i form, men her mener jeg bestemt, du kan have en pointe i, at hans skadehistorik over længere tid i Brøndby har indflydelse. Her mener jeg, du kan have ret, da dette er over længere tid i en mindre fysisk liga, end sammenligningen med Aggers hjemkomst fra engelsk fodbold, hvor hans skadehistorik i de senere år af hans Liverpools tid ikke var præget så voldsomt af skader.
Pukki i FCK afhænger også af nyindkøbendes kvalitet. Sammenligner man med sidste år, så havde Pukki da i den grad pyntet i FCK´s tandløse angreb. Han passer umiddelbart ikke ind i FCK´s filosofi, men hans niveau og scoringssnit i Brøndby var noget, som FCK godt kunne bruge i en angriber sidste år.
Til sidst vil jeg slå fast, at jeg ikke er Brøndby fan, for jeg kunne godt forestille mig, at det kunne ligne det. Jeg mener dog bare, at Brøndby har aktiver, der sagtens kunne spille i en mesterskabsklub. Problemet er, at der findes så mange spillere, der bare ikke har det niveau. Dumic, Nørgaard (Begge kan blive det), Hjulsager, Rashani, Ørnskov og Frederik Holst (Han kan også blive det) er alle pt. ikke gode nok til en mesterskabsklub, og de er med i kampen om Brøndbys ideal opstilling. Albrechtsen kunne også nævnes, man han er trods alt en back up, så det er jo mere en diskussion om, om han er god nok i den rolle.
At tilstå sin kærlighed til klubben Liverpool kan i visse tilfælde forstås som en kærlighed til Brøndby. Samme logik findes, såfremt du har givet udtrykket om et syn på, at du støtter FC Midtjylland.
Sir_Cumcised logik