Aj Leedsje
Det er ikke min opfattelse, at hverken Torben eller Dan havde planer om at kaste håndklædet i ringen uden dette salg. Jeg er derimod ret overbevist om, at de ville være fortsat med at understøtte klubben også ind i det nye år som de havde gjort igennem de senere år. Vi taler jo ikke om de fattigste får i folden og som de har brændt for AB, tror jeg på at de fortsat ville havde været parate til at holde hånden under AB!
Hovedparten af klubbens gæld og aktier var jo netop til Torben og Dan, hvorfor de jo blot selv kunne afskrive denne hvis det var det de ville, så hvorfor lukke? Det ville være ulogisk, nævnt blot for at underbygge min tese! Men også andre aktionærer og venner af klubben med grønne hjerter kunne have bidraget, og jeg ved også at der var alternativer på tegnebrættet. Så AB havde næppe lukket, tænker jeg!
Så længe Dan og Torben stod bag klubben, blev der investeret seriøst i det sportslige set up med både penge og opbakning. Dan og Torben ønskede oprykning allerede i 2022, de vidste jo godt at økonomien hænger bedre sammen der. Det var de også ret parate til at investere i, hvorfor AB også lå ganske godt til ved overleveringen. Hvorfor skulle de ellers gøre det, hvis de ikke troede på det eller ikke var parate til at understøtte dette?
Det var jo under deres ledelse, at der blev foretaget et generationsskifte med både trænere og spillere af egen avl som blev spillet ind. En strategi der var tæt på at bære frugt i min optik. Jeg ved også at de var parate til at tage det afgørende step i transfervinduet med et par rutinerede spillere og i øvrigt var i gang med at styrke organisationen på salgssiden.
Dette blot for at sige, at når AB blev solgt til det nuværende ejerskab var det dermed ikke nødvendigvis ensbetydende med at AB ville være blevet lukket!
Den påstand tror jeg simpelthen bare ikke på!