Det handler jo om den kultur som bl.a. Hjulmand har indgydet og efterladt holdet med.
Det var bestemt nedadgående under Hjulmand også, ja - men der er ikke noget der indikerer at han ikke ville have lykkedes med kvalifikation.
I Hjulmands tid som landstræner har han spillet 20 kvalifikationskampe:
- 18 sejre
- 1 uafgjort
- 3 nederlag
- Målscore: 49-13
- 55 point i alt, snit 2,75
Der er ikke mange (om nogen) europæiske hold der har leveret ligeså godt i selvsamme periode:
Spanien: 13-2-1, snit 2,56
England: 14-4-0, snit 2,56
Frankrig: 12-4-0, snit 2,50
Og vi tabte den sidste ligegyldige kval kamp i begge kvalifikationer. Det er forholdsvis sandsynligt at det ikke havde været tilfældet hvis vi skulle bruge point, set i lyset af historikken.
Så under Hjulmand var udfordringen jo helt klart de to sidste slutrunder. Ud af de tre slutrunder han deltog ved nåede han semifinalen i én, 1/8 finalen i én og gruppespillet i én. Ser man bort fra kampen mod Serbien i den sidste slutrunde, så var den jo også langt henad vejen godkendt. Vi var bedst mod Slovakiet og England, og det så også fint ud mod tyskerne indtil vi først fik annulleret et mål og så siden hen begik straffe umiddelbart efter. Derfra var kampen tabt.
Brian Riemer har - udover til sidst - leveret ganske hæderligt.
Vi spillede helt lige op med Portugal over to kampe i Nations League kvartfinalen - og burde vel have vundet hjemmekampen med 3-0. Derfra vandt han 5 ud af 6 kampe (Sejrene var forholdsvis komfortable oveni købet).
Så nedturen er - omend stor - så ret kortvarig. Vi burde have vundet klart over Belarus hjemme set ud fra kampbilledet. 35-7 i afslutninger med en xG på 2,88-0,84 burde alle dage have sikret os en VM billet. Og det besynderlige ved det hele var jo i virkeligheden at det også var billedet ude mod Skotland. Ikke helt så dominerende, bevares, men vi vandt 18-10 på skudstatistik og 2,22-1,76 i xG. Altså burde kampe være endt 2-1 til os eller 2-2. Begge resultater havde sendt os til VM. Men nej, Skotland scorede 4!
I kampen mod Tjekkiet havde vi 77% af spillet, havde 22-9 i afslutninger og vandt xG med 1,35-1,22. Så selvom det var noget tættere i sandsynlige mål, så var vi altså også bedst der.
Samlet set er det lidt "Freak of Nature" at vi får 2 point ud af 9 mulige på 3 kampe, hvor vi er bedst i alle tre kampe, og samlet har en xG der hedder 6,45-3,82. At vi lykkes med ikke at vinde en eneste af de tre kampe, er decideret usandsynligt.
I stedet for en målscore på 6,45-3,82 endte den med 5-7...
Jeg er enig i at spillet også har været krampagtigt i perioder, og at træneren sandsynligvis er den forkerte på den lange bane - men vi må også bare konstatere, at vi har været udsat for en ganske anseelig mængde uheld i samme periode hvor vi heller ikke har top præsteret. Det bør også være en del af fortællingen, selvom vi alle synes det er for ringe at vi ikke har kvalificeret os.
Eksempelvis har vi jo det resultat vi skal bruge i Skotland, men en dårlig clearing kombineret med et vanvittigt træf lige inden afslutningen sendte Skotland videre - Det sidste mål var defacto ligegyldigt. I samme kamp så man en skotsk spiller levere et mål han aldrig før - og formentlig heller ikke siden - præsterede i ægte Cristiano Ronaldo stil.