Og jeg er sikker på, at de f.eks. i det afrikanske forbund synes, at det er alletiders idé, at deres bedste hold spiller turnering mod Real Madrid og Manchester City.
Det er jeg også sikker på. DBU synes nok også det er fedt når danske hold møder real og City. Det samme gør sig nok gældende for alle andre forbund i verden. Og hvor det måske ikke i nær fremtid er ret interessant med de afrikanske forbund, kan jeg sagtens se muligheder når vi kigger på andre dele af verden.
Hvis vi deler resten af verden i 2 grupper, så har vi Sydamerika, hvor der er en klar fodboldkultur og traditionsklubber. Dem ser jeg allerede som en berigelse i et større klub VM.
Så er der de 3 a´er, Asien, Arabien og Amerika. Hvis klub VM kan blive et springbræt til at skabe en fodboldkultur der, så er der i høj grad potentiale for at de kan blive nogle seriøse bejlere til VM titlen indenfor en overskuelig fremtid. Midlerne og villigheden til at investere massivt i fodbold er der helt klart. Vi ser jo i forvejen massive investeringer fra de 3 regioner i alle afskygninger af europæisk fodbold - sponsorater i de fleste storklubber og turneringer, ejerskaber i både små og store klubber og ligaer - selv sekundære nationale ligaer.
Verden bliver mindre, og det næste skridt for fodbolden må være at toppen af klubfodbold ikke kun er i Europa, og toppen af landsholdsfodbold ikke kun er Europa og Sydamerika. Der ser jeg klart det nye format af klub VM være et kæmpe skridt i den rigtige retning.