"Det var vel nok et alenlangt, rodet svar. Jeg tror ikke rigtigt, du er med på, hvad jeg mener, men lad det nu ligge inden det kører helt af sporet. Det eneste jeg har sagt er, at jeg synes City har forvaltet sin rigdom bedre end eks. Malaga, hvilket du vel ikke kan være uenig i. "
Jeg er helt med på, hvad du mener. Du argumenterer bare ret dårligt og forholder dig ikke til modargumenter. Malaga var et eksempel på en klub, der manglede ambitioner, fordi ejeren skred, og nu er det et eksempel på en klub, der har forvaltet rigmandens penge dårligere. Er problemet, at Malaga løb tør for penge, eller at de brugte pengene forkert?
"Dog vil jeg sige, at jeg synes det er svært at lægge andet end negativt i begrebet et "købt mesterskab." Hvorfor ikke bare anerkende det, som det er, det bedste hold vandt. Alle mesterskaber er på sin vis købte, der har ikke været noget engelsk hold, der alene på spillere af egen avl har vundet et PL trofæ. "
Du har det sikkert svært med en del ting. Nu var Blackburn imidlertid et eksempel på en rigmandsklub, der ikke satte nye standarder for forbruget i PL i modsætning til CFC, som Man. City valgte at kopiere. Synes du, det er gavnligt for konkurrencen, at CFC og Man. City på den måde har overflødiggjort det at bruge pengene bedst ved at bruge så absurd mange penge, at sandsynligheden for, at man ikke ville styrke truppen markant, var nærmest ikke eksisterende? Nu du roser Man. City for at bruge pengene bedre end andre rigmandsklubber (uden at forklare, hvordan det er tilfældet), synes du så ikke, at det at bruge pengene fornuftigt i højere grad skulle bestemme, hvem der var det bedste hold fremfor mængden af penge?
"Mht. til FFP kan der da aldrig være tale om, at udnytte et sæt begrænsende regler til en decideret fordel. FFP er et reelt problem for klubber som City og PSG. Det du vel mener er, at de forsøger måder at omgå FFP, så sanktionerne er lettere at klare. Men at få gigantiske bøder og restriktioner på ens CL hold og transferbeløb er vel næppe nogen fordel for Manchester City. Og nu er Frank Lampard lejet ud til City i et halvt år indtil NYC træder ind i MLS. Kan ærligt talt ikke se noget problem i, at han holder formen ved lige i City. Han er jo ikke tiltænkt en startplads, så det er ren og skær spekulation, at det er et forsøg på at omgå FFP."
Reglerne er da lige begrænsende for alle klubber. En rigmand kan derimod ikke længere gøre, hvad Man. City og CFC´s rigmænd gjorde, og på den måde har mange hold mistet en mulighed for at blande sig i toppen. Endnu en rigmandsklub ville ellers have været den største trussel imod Man. CIty og CFC´s fortsatte dominans. FFP er en sikkerhed for Man. City og CFC. Men FFP har som nævnt ikke umuliggjort rigmændenes investeringer. Der er blot restriktioner på, hvor meget investeringer må finansiere omkostningerne i forbindelse med førsteholdet, så det er stadig en klar fordel at have en rigmand i ryggen i forhold til de andre topklubber i PL, der ikke har det. Man. City og CFC burde være fint tilfredse med FFP.
Og så er det bedøvende ligegyldigt, om Lampard er tiltænkt en startplads eller ej. Hvis amerikanerklubben betaler for, at Lampard er Man. City-spiller i et halvt år, så kan det ikke tolkes på anden måde end, at sheikerne udnytter ejerskabet af de andre klubber til at omgås nogle regler og restriktioner.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"