De største opgaver bliver at finde ud af, hvad man først og fremmest gør med Trent, Salah og Van Dijk, der alle tre kun har et år tilbage af deres kontrakter. Der skal enten forlænges med dem eller sælges, da det ville være et for stort tab at miste den slags spillere på frie transfers.
I forhold til rekruttering har de pålidelige kilder meldt ud, at Liverpools største prioriteringer er en ny CB og en ny angriber. Det er på trods af, at der også er meldt ud (ifølge troværdige journalister), at både Salah og Diaz, som begge har været nævnt som mulige salg i en del rygter i løbet af sæsonen, forventes at blive i klubben.
Det overrasker mig, for hvis det forventes, at man beholder de fem angribere i Salah, Diaz, Nunez, Jota og Gakpo, bør der da ikke være brug for endnu en angriber, medmindre man netop sælger en af de nuværende fem.
Desuden er jeg også negativt overrasket over, at der ikke rigtigt har været rygter vedrørende en ny CDM. Liverpool har jo kun 31-årige Endo og en purung Bajcetic, der har siddet ude med skade nærmest hele sæson. Det er langt fra godt nok på den position, hvis man har nogenlunde ambitioner til den kommende sæson, hvor der også er Champions League på programmet igen.
En ny CB er et must, da vi efter Matips afgang kun har en 33-årig Van Dijk, en ung Quansah og en skadesplaget Konaté. Derudover bør man hente en ny 6’er, der er i en bedre alder og har mere kvalitet end Endo og Bajcetic. Hvis man så samtidig også tilføjer en ny angriber/wing, ville det være perfekt i mine øjne.
Man får nok også brug for 1-2 nye reservemålmænd, da tredjemålmanden i Adrian ifølge rygterne også forlader klubben nu til sommer efter kontraktudløb. Derudover er der rygter om, at Kelleher er åben for et skifte, da han er for god til at være reservemålmand.