Snak

Hold kæft en lorte overskrift, lavet lige til trollene.

Bold er efterhånden ikke andet end et sted, der bevidst forsøger at click baite og give frirum for trolls og dummies, der æder alting råt. Moderatorerne er heller ikke særlig dygtige længere, men det en anden snak som i hvert fald en af de "kære" moderatorer hellere vil løbe fra og slette indlæg om.

Men ok jeg anerkender, at det nok mere er en analyse af kampen end egentlig kritik. Og igen en click-baite overskrift. Men det havde stadig klædt Slot at rose modstanderen for at gøre det svært for hans hold, selvom de var en mand i undertal, at det var med primitive midler er jo underordnet. Så må Liverpool få bolden ned på græsset og køre den rundt i egne rækker. Men det var de ikke særligt gode til.

Det siger Slot også. Du skal lade være med at bruge bold som det medie, hvor du henter dine fodboldnyheder, men mere blot se det som et sted, man kan snakke fodbold med andre interesserede.

Slot siger, at Newcastle var dygtige til at spille på lange bolde, dødbolde og indkast og det har han fuld forståelse for, når man er en mand i undertal. Han siger også, at de (Newcastle) oveni det også var og er dygtige til at spille fodbold, at spille den rundt på jorden at hæve intensiteten og overfalde modstanderen. Ydermere kritiserer han sit eget hold og siger, at især offensiven var for dårlige til at holde i bolden, de smed for mange bolde væk og det gjorde, at man ikke kunne få greb om det overtal man gerne ville skabe, fordi som han sagde, hvis bolden hele tiden er på de andres fødder eller nede ved målmanden, så er overtallet svært at udnytte. Det er al sammen ros til Newcastle og berettet ros for de spiller en flot kamp på nogle ekstremt svære præmisser i en voldsom lydkulisse.

Badazz

Belgien lå 1.239 dage i træk som nr. 1 på FIFA’s verdensrangliste, mellem september 2018 til februar 2022 – en af de længste perioder nogensinde – men de vandt ikke et eneste stort trofæ i den tid. Belgien røg ud i kvartfinalen ved EM 2020 og i gruppespillet ved VM 2022, mens Frankrig blev verdensmester i 2018 og nåede VM-finalen i 2022, og Argentina vandt Copa América 2021 og VM 2022. Alligevel lå Frankrig kun kortvarigt nr. 1 og Argentina ofte helt nede som nr. 5–7. Det viser meget godt, hvorfor ranglisten er ligegyldig: Belgien havde placeringen, men Frankrig og Argentina tog pokalerne. Det samme gælder UEFA’s koefficient: England har flere gange ligget nr. 1 netop i perioder hvor spanske hold har domineret Champions League og Europa League – alene fordi klubber som Arsenal, United og Chelsea med milliarddyre trupper kan høste en masse point på sejre i Europa League uden at vinde turneringen.

UCL-vindere siden 1992/93: Marseille (1), Milan (3), Ajax (1), Juventus (1), Dortmund (1), Real Madrid (7), Manchester United (2), Bayern (3), Porto (1), Liverpool (2), Barcelona (4), Inter (1), Chelsea (2), Man City (1), PSG (1).
UEL-vindere siden 2009/10: Atlético (3), Porto (1), Chelsea (2), Sevilla (6), Man Utd (1), Villarreal (1), Eintracht (1), Atalanta (1), Tottenham (1).

Premier League var nr. 1 i UEFA-koefficienten i 2014–15, mens spanske hold dominerede Europa: Barcelona vandt Champions League, Sevilla tog Europa League – og begge klubber spillede i finalerne. Alligevel var Premier League på toppen af ranglisten. Det siger alt om, hvor lidt den liste egentlig betyder.

Interessant drejning af snakken om kampen fra i går.

Sådan en rigtig god omgang "min far er stærkere end din far"-ævle bævle...

Liverpool og mange andre storhold, spiller søvndyssende boldflytter fodbold som kun egne fans finder interessant.

Du ser tydeligvis ikke ret mange kampe med Liverpool.

Sådan en rigtig god omgang "min far er stærkere end din far"-ævle bævle...

Ja, der er et segment for hvem det helt tydeligt gør ondt på selvforståelsen, men det er, hvad det er. Stats lyver ikke. I samme femårige periode som koefficientlisten strækker sig over, har England i øvrigt haft fem finalister i Champions League modsat Spaniens to, så argumentet med at årsagen til at de statistisk er så langt foran de øvrige ligaer skulle være fordi at de engelske hold kun høster point i EL og CFL holder heller ikke. De har også hevet klart flest koefficientpoint af alle nationale associationer i den bedste europæiske turnering.

Listen udregnes i øvrigt som bekendt over en fem-årig periode og ikke ud fra enkeltstående sæsoner, netop for at tage forbehold for eventuelle udsving, og af samme årsag lå England heller ikke 1’er, da de spanske hold dominerede Europa op gennem 10’erne. Tværtimod lå Spanien 1’er i det samlede regnskab uafbrudt fra 2012 til 2019, og påstår man andet, så har man simpelthen ikke forstået hvordan koefficientlisten aflæses.

Det siger alt om, hvor lidt den liste egentlig betyder.

Jeg har ingen idé om, hvorfor du blander ranglisten for landshold ind i det her.
Og jeg forstår heller ikke, hvorfor UCL vindere for 30 år siden er relevant.

Og så er jeg ikke enig i, at 99% af alle top 6 kampe i PL er en omgang kaos bold.

DBR Du understreger min pointe meget godt. Det er svært at være objektiv som fan af holdet.

Ikke desto mindre må jeg jo så have ret.

Badazz

Vores uenighed om kaosbold kan vi ikke gøre så meget ved. Grunden til at jeg bruger UEFA’s landsholdsliste er, at den beregnes ud fra sejre og avancement – den inkluderer ikke deltagelse i gruppespil, som den gør i klubholdsregi. Derfor er det helt ubegribeligt, at Belgien kunne ligge nr. 1 med blot en semifinaleplads i 2018, og det burde i sig selv være nok til at indse, at alle disse uefa lister er ubrugelige da listen for landsholdsregi, er den “bedste” version af dem og den har aldrig givet mening.

For klubhold gives der til gengæld point bare for at deltage i fx Champions League-gruppespillet, hvilket på ingen måde viser, hvilken liga der er stærkest. Premier League var fx nr. 1 i 2015, selvom spanske klubber totalt dominerede: 5 hold i Europa League-finalerne 2010–15 og 4 sejre ud af 6 (Chelsea tog den eneste engelske). I samme periode i Champions League var der 3 spanske vindere, mens engelske hold kun nåede 2 finaler, med Chelsea som den eneste vinder. Tager man semifinaler med, står Spanien på 13 deltagelser i CL og EL – England på bare 5.

Man kan heller ikke bare sidde og vælge enkelte “gode perioder”, for ligaerne for de skal genopbygge for at komme tilbage til toppen – det er en naturlig konsekvens af succes på tværs af alle sportsgrene. Premier League har aldrig haft en flerårig æra i Champions League, som Spanien og Italien har haft. Det tætteste man kommer på en engelsk æra er 2005–2011: 6 CL-finalister (2 titler), 6 EL-finalister (0 titler – med 3 nederlag til spanske klubber, 2 til russiske og 1 til ukrainsk). Æraer er det, der definerer længerevarende succes – og sådan en har engelske klubber aldrig haft.