Det her VB-hold er en skandale! Mage til ugidelig indstilling har jeg sgu sjældent set. Der er fejl over hele linjen; (gen-)pres er ikke eksisterende, opdækning er en by i Rusland, tilbageløb dyrker vi heller ikke. VBs pres er så elendigt, at alt, hvad Viborg behøver at gøre, er at spille ud på en back, hvor der kommer en tilfældig VB-spiller halsende bagefter, og denne Viborg-back spiller den ind i midten, hvor der besynderligt nok ikke er en eneste VB-midtbane til stede, og ja, så er der frit løb!
Hvordan Viborg konsekvent kan være i overtal er en gåde. Undgår VB-spillerne bevidst situationerne, der kunne gøre ondt? Eller er de bare ikke i form? Under alle omstændigheder er indsatsen pinlig på alle måder!