Hej Brits
A. Der vil altid være fordømmelse af nogle spillestile på fan niveau, men Jeg føler at der bliver mere åbnet op for accepten af forskellige spillestile i den generelle fodboldverden.
Min personlige holdning er at der ikke er dårlige spillestile, men at de kan udføres dårligt.
Lange indkast kan være fantastiske, hvis de er verdensklasse lige fra kastet og over til taktikken.
Possession-based spillestil kan være fantastisk, hvis det er dynamisk og fører til mange chancer og mål. Possession-based hvor du laver 82 afleveringer inden der sker noget, eller hvor de fleste afleveringer af bagud for at have kontrol... det er møg-kedeligt.
Så, YES - jeg elsker kampen mellem forskellige spillestile... det giver noget kulør.
B. Først og fremmest synes jeg at man skal træne indkast med børnene, hvis man kaster dem i kampene.
I nogle aldersrækker bruger man ikke indkast i kampene, og det er ok for mig (selvom om en indføring af indspark i alle rækker vil være ødelæggende for fodbolden!)
Hvis man ikke tager indkast i en række fordi man ikke vil have for mange hovedstød, så handler det paradoksalt om at man ikke træner indkast og har den forkerte tilgang til dem!
Hvad mener jeg med det?
Først og fremmset så synes jeg ikke at små børn/hold skal gå efter at kaste lange indkast indover mål... så der får vi allerede fjernet en del hovedstød.
Men fordi space creation ikke bliver trænet på børneholdene, så bliver bolden ofte kastet op i en kæmpe klump af spillere (som der også sker hos mange professionelle hold), og så har du en hovedstøds duel.
I stedet for så bør alle indkast gå til foden, blive kastet i et stort space/rum eller kastet bag forsvaret... og så har du ikke brug for hovedet, men fødderne.
... men der mangler viden hos trænere og forbund til at udvikle det... og det er det som jeg gerne vil lave om på.