Jesperyellow
Du må mene hvad du vil.
Mange tak, og i lige måde. Du må også mene fuldstændig hvad du vil, uanset om du er for eller imod GFH. Det er en rigtig god forudsætning, hvis vi skal have en sober debat.
For mig er det håbløst at optage en plads på stadion for stå og være passiv i en orange vest. Det hjælper jo ikke holdet og det klinger hult at man støtter sin klub på den måde.
Det forstår jeg ikke helt. Jeg var selv på stadion idag iført orange, men klappede og jublede hvergang noget gik vores vej. Jeg havde orange på, for at vise min bekymring og utilfredshed med den vej min klub bevæger sig ned af, når vi pludselig er ejet af et amerikansk konglomerat som ejer flere forskellige klubber. Skulle jeg hellere have blevet væk, på trods af jeg allerede har betalt for billetten? Det ville da ikke rykke noget som helst.
Min far på 74 har i øvrigt også siddet på øvre og “optaget en plads for at sidde og være passiv”, gennem de sidste 20 år, dog i sort frem for orange. Må han heller ikke komme længere?
Hvis man er i mod moderne fodbold, professionalisering og samtidig tror vi kan spille med om medaljer så har man altså ikke forstået moderne fodbold.
Hvis man vil have amatørklub med generalforsamlinger med gratis pølser og en vand så hold med Frem eller Avarta. Men så er du også sikker på du aldrig får en medalje.
Mon ikke der kan findes en gylden mellemvej mellem at være ejet af amerikanske flerklubsejere, til klubber som Fremad Amager og Avarta med “fælles generalforsamlinger, gratis pølser og sodavand”? Ikke at der er noget galt med de to klubber, i øvrigt. Tværtimod.
Alpha og andre modstandsfolk har eget projekt over klubben, og det strider netop med det banner man selv hængte op i dag.
Bak op eller bliv hjemme
Alpha og andre modstandsfolk har bestemt ikke eget projekt over klubben. De har deres holdninger og bekymringer, og hvis de mener at de holdninger bedst kommer udtryk ved en fredelig protest i orange, så skal de gøre sådan. Hvem i alverden er du til at bestemme om de skal blive hjemme?
Folk bør virkelig blive bedre til at respektere hinandens holdninger, uanset om man er for eller imod GFH.