Jeg er også rigtig positivt overrasket.
Nuvel, City lignede ikke helt sig selv, de havde ikke den sædvanligt overlegne legen rundt foran modstanderens felt, og så var både Mahrez og Torres voldsomt uskarpe på et par ellers store chancer.
Det der for mig er rigtig positivt (udover resultatet selvfølgelig) var, at vi virkelig pressede og arbejdede som jeg ikke har set holdet gøre det i flere år. Flere af vores muligheder blev skabt ved aggresivt pres, hvor City-spilleren smider sig for at få frispark, men der intet bliver dømt. Det var skønt at se.
Son tog virkelig også alle fysiske dueller han kunne, selvom det er lidt spøjst at se ham kæmpe med Dias og Ake om de høje bolde. Alli så mere fornuftig ud end længe, og Skipp er bare en duracellkanin. Hans arbejdsraseri frigør også PEH til at komme lidt længere frem, hvor han også sagtens kan begå sig.
Både Sanchez og Dier overraskende gode i dag, Dier ser mere fit og skarp ud end længe, og placerede sig helt rigtigt. Sanchez fik virkelig tacklet igennem, det var skønt at se!
Tanganga, wow en defensiv præstation. Jeg forstod aldrig hvorfor han blev pillet ud for nulbonnen Doherty, men han har nok været træt af at løbe rundt med både Sterling og Grealish i lommerne ;)
Lucas overrasker med sine dribleevner i små rum, han er meget mere effektiv når han søger ned og modtager bolden, bliver retvendt og sætter turboen til i retning mod modstanderens mål.
Ingen kan kritiseres for arbejdsindsatsen idag, omend Lo Celso er ved at dumme sig med lidt for meget hæl og tå til sidst. Vi var dog rigtig gode til at lave de tidlige frispark på City-spillerne når de forsøgte at starte en kontra, det er det City normalt er mesterlige til.
Skøn søndag! COYS