FCKs altoverskyggende problem i denne sæson er det, at de agerer som så mange andre hold i krise - de forsøger, at løse et problem, som de ikke ved hvad er.
Når man skal håndtere en ulykke/krise, så er første regel “ stop blødningen”.
Jeg er sikker på, at det kom bag på Ståle, at hans hold ikke kunne score sig ud af kampene. Den forrige sæson havde simpelthen kørt for enkelt til, at de trænede en plan b hvis angrebet begyndte at svigte.
Forhindre at ulykken breder sig. Eftersom Ståle ikke kunne isolere ulykkens omfang, har den bredt sig til de andre kerneydelser på holdet - det fysiske pres, selvtilliden og vindermentaliteten.
Dernæst tilkald hjælp. Eftersom Ståle ikke identificerede krisens udgangspunkt, fik de ikke tilkaldt den rigtige form for hjælp. De havde brug for en target-man, som kunne fastholde forsvarere i feltet, så der kunne produceres et overskud af chancer, som ville resultere i mål, der kunne opveje forsvarets usikkerhed.
Sidst, men ikke mindst, - lær af krisen. For at kunne begynde at lære skal man acceptere, at der er en krise og acceptere dens omfang. Ved at holde fast i bortforklaringer og løsningsorienterede tiltag, risikerer man at skabe en negativ kultur omkring genopbyggelsen. Folk bliver mere bange fir at lave fejl, end bruge energi på at gøre ting rigtigt.
Jeg mener, at krisens udgangspunkt, Ground Zoro skal findes i angrebet, og at det er derfra man skal skabe en succesfuld intervention - og jeg tror ikke Santander er nok.