Man må sige, at der det seneste år er blevet ryddet ud i rækkerne hos OB. Og på mange måder har den klub trængt til, at gøre lidt op med indspistheden, og den i øvrigt ellers fremragende fynske brunsviger- og hygge-mentalitet.
Og hvad Steen Nedergaard helt konkret har bidraget med, er svært at vurdere? Måske har han fundet og anbefalet fantastiske "uopdagede" spillere, som klubledelsen og cheftræneren ikke har villet investere i. Eller måske har han anbefalet typiske BIF-/FCK-forstærkninger, der er tæt på, eller forbi sidste salgsdato, er uden videresalgspotentiale, og som hovedsageligt udmærker sig ved høje lønkrav? Måske har han bare ikke kunnet finde ud af, at løse opgaven i det hele taget, da en karriere som professionel fodboldspiller ikke er en garanti for stor indsigt og effektivitet ud i fodboldens mere psykologiske og forretningsmæssige discipliner? Eller måske har han bare sagt Troels Bech imod på et fredagsmøde?
Hvorvidt det så er Jesper Hansen, sammen med Troels Bech, der kan sikre en kontinuerlig tilgang og udvikling af spillere, der kan forstærke OB - og forhåbentlig sælges med gevinst efter nogle år, synes jeg godt, man kan tvivle lidt på. Ikke mindst, fordi de herrers anstrengelser, ind til videre, ikke har bragt OB strukturelt tilbage blandt de bedste 4-5 hold i ligaen, hvor de, selv i år burde have været, materiale og muligheder taget i betragtning. Og spillet er alt fra øst til vest, og har været det længe.
Men hvis OB vinder på søndag, er alt formentlig godt igen. Og sådan er det jo i de fleste superligaklubber.
Vh.
Adriaanse