135 mio. kr. lyder af meget, men jeg er helt med på at Isaksen har to ting kørende for sig som taler for en høj sum; han har spillet en individuelt flot sæson i Midtjylland, og han har leveret nogle store internationale præstationer.
Jeg har svært ved at vurdere hans loft, men hans potentiale er bestemt højt, han har sat flueben ved de ting man traditionelt kigger på hos spillere i dansk fodbold og FCM er dygtige sælgere.
Mit overordnede take er at han ryger for omkring 100 mio. kr. inkl. nogle klausuler. For at lande der skal Steinlein i forhandlingens tjeneste selvfølgelig skyde en smule højere ligesom en købende klub givetvis vil skyde en smule lavere og så mødes de på midten som jeg umiddelbart vurdere til ca. de 100 mio. kr.
Jeg synes egentlig det er fair nok meldt ud af Steinlein. Jeg er dog mere nysgerrige på eftereffekterne i Midtjylland og måske nogle af fansene herinde kan gøre mig lidt klogere.
Man kommer fra en forfærdelig superliga sæson, den dårligste jeg kan huske FCM har haft. I forhold til præstationerne de senere år og klubbens ambitioner er en 7.plads vel nærmest en katastrofe.
Nu sælger man så det vel eneste lyspunkt i foråret i Gustav Isaksen, man har sagt farvel til Evander, Sviatchenko er væk, Gigovic og Olsson smutter nu efter end lejeophold og spørgsmålet er hvor længe man kan holde på Martinez, som vel også er for god til Superligaen. Alt i alt mangler der i min optik er både en ret stor del kvalitet i alle kæder udover keeper-positionen, og kulturbærere med tilstrækkeligt niveau i klubben.
Hvordan løser i den? Hvad er drømmescenarierne og hvad er realistiske forhåbninger for en FCM fan ovenpå en så ringe sæson og med udsigt til at blive yderligere svækket med afgangen af Isaksen, Gigo og Olson?
Jeg kan ikke huske FCM har stået over for så voldsomme udfordringer på spillersiden i mange år og jeg håber oprigtigt at i kommer godt igennem det, for FCMs præstationer og ambitioner de senere år har været en stor faktor i både en spændende liga, men også ift. at få flere danske hold i Europa. Jeg har svært ved at se hvem der skal tage kampen op med FCK, hvis ikke FCM.