Kommentar: AaB i frit fald – tid til erkendelse og genopbygning
AaB er gået fra at være en fast bestanddel i toppen af dansk fodbold til et vaskeægte elevatorhold – og lige nu ligner de ikke et hold, der er på vej opad. Efter nedrykningen til NordicBet Ligaen har klubben på Hornevej ikke formået at finde fodfæste, og hvis man skal være ærlig, ser det svært ud for dem i den kommende sæson.
For selvom ambitionerne om en hurtig tilbagevenden til Superligaen bliver luftet, er virkeligheden en anden. Med det nuværende spillermateriale ville AaB formentlig være nedrykningstruet i Superligaen – og i 1. division kommer de heller ikke til at få noget foræret. Tværtimod. Rækken er blevet markant stærkere, og det kræver langt mere end tradition og navn at klare sig.
Problemet i AaB er ikke kun sportsligt. Klubben virker i dag som en rodebutik – både på og uden for banen. Det står efterhånden klart, at eksperimentet med tysk ledelse fra Hamburg ikke har skabt de ønskede resultater. Tværtimod. Interne uroligheder, ustabil ledelse og en spillertrop præget af mental usikkerhed har ført til en klub i ubalance. Det ses i kampene, det høres i udtalelserne, og det mærkes i hele udtrykket.
Derfor ville det måske være sundt for AaB at acceptere virkeligheden: At klubben har brug for mere end én sæson i 1. division. En stabiliseringsperiode over to år kan give ro til at få styr på organisationen, få udskiftet de forstyrrende kræfter og – vigtigst af alt – genopbygge tilliden og identiteten.
For hvem har egentlig lyst til at spille i en klub, hvor roen mangler, fremtiden er uklar og selvtilliden er væk? Skal AaB være en attraktiv klub igen – for både spillere og fans – kræver det en langsigtet plan, en stærk trænerprofil og ikke mindst intern harmoni.
Kort sagt: Det bliver ikke bedre på én sæson. Det ved de også selv i Aalborg – selvom de sjældent siger det højt.