Jeg har meget meget svært ved at se hvordan Spaniens trup skulle være blandt de 4-5 bedste. Så gode spillere synes jeg simpelthen ikke de har lige pt.
I kampen mod Italien stiller de med en mildt sagt usikker Simón, en Azpilicueta der har brugt ligeså meget tid på lazarettet i denne sæson som på banen, Jordi Alba der har haft en forfærdelig sæson. Dertil Eric Garcia der nærmest ikke har spillet en kamp hele sæsonen, og Aymeric Laporte der har været ind og ud af holdet i City.
Så har de en glimrende central midtbane med Busquets, som dog også har haft en semiskidt sæson, en Koke der har gjort det forrygende for Atletico Madrid og et 18-årigt stortalent uden erfaring i Pedri.
Offensivt har de Ferran Torres der har været rotationsspiller i City, Oyarzabal fra Real Sociedad og Dani Olmo fra Leipzig. Til sammen har de vel noget der minder om 55-60 landskampe.
Det er på alle måder et voldsomt urutineret og "profilfattigt" spansk landshold, der slet slet ikke kan måle sig med hvad de havde for få år tilbage. Bænken ser jo heller ikke meget bedre ud, omend der da er navnkundige spillere som De Gea, Thiago og Morata.
Trupmæssigt har jeg dem under Belgien, England, Tyskland, Frankrig og Portugal. De ligger pt. i et limbo omkring/foran Italien, Danmark og Kroatien efter min mening. Jeg synes de har leveret ganske fint i forhold til deres trup.
Silkeborg IF