FCN er først og fremmest et udstillingvindue for Right To Dream talentfabrikken. Her er kontinuerlige indbringende salg af talentfulde unge spillere, primært af Ghanesisk afstemning, tilsyneladende det altafgørende vigtigste. De sportslige ambitioner på FCNs vegne virker tydeligvis som en sekundær kvalitet for klubbens ejere. Og skal man se det fra ejernes synspunkt, så er FCN og Right To Dream konceptet jo en aldeles succesfuld og økonomisk indbringende forretning.
Det er lidt rigeligt forenklet. FCN vil gerne have sportlig succes.
FCN har dog indset, at man ikke kan få det gennem en traditionel forretningsmodel a la "Lex FCK". Stadion, opbakning, sponsorer, merchandise kan simpelthen ikke generere de indtægter som spillersalg kan. FCN´s spillersalg er vel efterhånden også tæt på hvad en CHL gruppespil kan indbringe.
I stedet har man en forretningsmodel der er baseret på spillersalg, hvilket nu har givet FCN en vildt god økonomi. Oprindeligt da Tom Vernon stod i spidsen for klubben hed det sig at man ville vinde et mesterskab med en 100% egenudviklet trup der skulle være blandt de alleryngste i Europa.
Man indså dog at kvaliteten blev for lav med udelukkende unge talenter. FCN justerede så strategien så det nu hed at der skulle være omkring 5 etablerede "støttespillere" til at bringe mere soliditet ind i holdet og også medvirke til at fremme talenternes udvikling.
Man har dog også indset, at dette ikke er helt tilstrækkeligt og man ikke kan nøjes med en masse unge spillere og få etablerede spillere. Man er nu ved at opbygge en base af U23 spillere, forstået som de næstbedste talenter som det er meningen skal være med til at skabe et mere solidt hold. Man er dog ualmindeligt tålmodige i Farum og i stedet for at købe nogle sådanne ind venter man på at spillerne bliver ældre. Sidste år var der en masse 19-20 årige talenter. En del af disse er nu blivet 20-21 og i løbet af et par år kommer man altså op på flere "rutinerede" spillere.
Europa er også en del af strategien. Man vil etablere sig som en fast udfordrer i medaljespillet (en målsætning om hyppige mesterskaber er urealistisk) og spille i Europa så ofte som muligt. Det er jo indlysende, at dette også vil gøre spillerne mere klar til større adresser og også øge deres værdi og dermed også klubbens økonomiske fundament hvorfor det vil være selvmodsigende ikke at satse på sporstlig succes i form at europæiske gruppespil.
Med FCN´s forretningsmodel har man pt. et spillerbudget omkring midten af ligaen på omkring 70 mio. men, samtidig de næst- el. 3. højeste personaleudgifter i Superligaen. De mange stillinger går så til en enorm stab i ungdomsafdelingen (både drenge og piger) og talentudvikling der altså støtter talentudviklingen og FCN´s forretningsmodel.
At det primært er ghanesiske talenter (den er nu også en del fra det øvrige Vestafrika) man udvikler er nu heller ikke helt rigtigt. "Den idelle trup" som defineret af FCN består af ca. 50% egenudviklede talenter, ca. 25% fra RTD (snart også Egypten), nogle få nordiske talenter og derudover etablerede "støttespillere". Af egenudviklede spillere de senere år kan bl.a. nævnes Lucas Høgsberg, Conrad Harder, Villadsen, Freese, Kofoed og før det bl.a. Damsgaard, Skov Olsen, Nelsson, Mathias Jensen etc.
Desuden er det værd at nævne nordiske talenter der har været i ungdomsafdelingen fra de var 16 - bl.a. Sindre Walle Egeli, Daniel Svensson, Oliver Antman, Schjelderup,
Endelig kan også nævnes, at FCN jo også er begyndt at investere en del i transfers. Lind var en rekordtransfer på 24 mio. Desuden den egyptiske landsholdspiller Adel 15 mio, og før det Mark Brink 10 mio, Ingvartsen 22 mio., Lucas Hey 17 mio. etc.