Snak

Bortset fra en fantastisk første halvsæson var det tydeligt at Randrup manglede selvtillid i flere år i Brøndby. Han turde ikke udfordre og så også ud til at være meget nervøs på banen, hvilket modstanderne ofte udnyttede til stor fordel. Fodboldfans kan være så lede.

Randrup har nok ret i, at han var det lette offer og mange var hurtig til at hakke ned på ham og hans præstationer. Til tider også lidt for hårdt. Følelserne sidder uden på tøjet på tribunerne, som afleder, til tider, en hård medfart.

Når det så er sagt, var det desværre også tydeligt at Randrup langt fra havde niveau til Brøndby - sammen med en række andre i hans periode i klubben.

Som der skrives ovenfor lignede han en mand uden skyggen af selvtillid. Nærmest angst for at få bolden og rystende svag i defensiven. Det lugter en modstander med det samme og kører endnu mere på en og så bliver det manglende niveau især udstillet.

De efterfølgende skifte til hhv. AC Horsens og FC Vestsjælland illustrerer meget godt, at niveauet ikke stemte overens med forventningerne til spillerne i Brøndby og meget af kritikken af ham var, efter min mening, berettiget.

Jeg husker tydeligt at Anders Randrup som helt ung fik chancen på Brøndbys førstehold, han gjorde det fornuftigt for Brøndby, hvilket daværende landstræner Morten Olsen fik øjnene op for i 2008.
Randrup fik sin første, sidste og eneste landskamp og mistede siden hen også pladsen i Brøndby.
Årsagen var et stigende antal dårlige og usikre præstationer, hvilket Randrup aldrig fik vendt..
Uden af kende Anders Randrup så syntes jeg godt han kan fremtræde lidt arrogant, måske det har gjort livet lidt sværere til tider.