Nogle vil kalde det for et sikkert valg... sandheden er jo bare, at han intet har bevist som træner der gør ham berettiget til et job i Danmarks største klub.
Og
Thomas Nørgaard har ikke imponeret synderligt i Sønderjyske og hans stil, den passer jo vitterligt ikke til Brøndby.
Alene det, at han fik Sønderjyske med i top6, på trods af et budget, der mere egnede sig til nedrykningsspillet, gør, at han har imponeret mig. Så er der hans tilgang til kampene, hvor han taktisk havde overhånden mod os (AGF) i flere af vores indbyrdes opgør. Vi var heldige med 2-1 sejren hjemme mod dem, med det afrettede skud til sidst. Vi var dog, retfærdigvis, også uheldige med kun det ene point på udebane i det omvendte opgør.
Men Sønderjyske har også imponeret i kampe mod FCM og Brøndby.
Om han passer ind i Brøndby, skal jeg ikke kloge mig på. Jeg kan kun konstatere, at mange, både fans og eksperter, mente at Jakob Poulsen var for stille/rolig en type på sidelinjen. Af en eller anden grund synes nogen, at man skal hoppe rundt derude og råbe af sine spillere før man er seriøs. Det synes jeg nu er noget pjat og Poulsens stil viste sig at være helt fin i sidste ende. Måske I også skulle prøve noget nyt.
Jacob Poulsen havde trods alt bevist sig i Viborg før han skiftede til AGF. Han havde en klar og tydelig stil, hvor man på et par sæsoner i Viborg, kunne se at han fik rykket spillerne og havde en klar stil.
Altså ligesom Nørgaard? Nørgaard har også en tydelig stil, men kan også indstille sig taktisk efter modstanderen, hvis der er behov for det.
Jeg garanterer ikke noget med Nørgaard, men jeg vil bare gerne advare mod samme fejl, som vi i Aarhus begik, da mange af os var utilfredse med ansættelsen af Jakob Poulsen, men endte med at bide det hele i os.
Jeg kan dog sagtens forstå, at du ikke er tryg ved de beslutninger, der bliver taget i jeres klub i øjeblikket. Det virker, desværre, lidt som et galehus til tider, set udefra. Med det i mente kan jeg godt forstå din skepsis.