Det er absurd, at folk ligefrem glæder sig over Thomas Sørensens skade. Jeg begræder den dybt på grund af hans enorme rutine og betydning for trup indefra, men må samtidig også erkende, at spillerens tid nok var ved at komme.
Nu har vi, i mine øjne, tre ret jævnbyrdige målmand i truppen, dog med Schmeichel som den landsholdsmæssigt urutinerede, som formentlig blot er med for at snuse til slutrunde-atmosfæren, og så må vi se, om Stephans kampform og stabilitet som fast mand for Evian eller Lindegaards, vildskab, excentricitet og skyhøje topniveau bliver afgørende for valget af manden i buret mod Holland.
God vind, Thomas Sørensen. Må du komme dig hurtigt over din skade.
Skulle Brasilien-kampen vise sig at have været TS´s sidste i nationaldragten, er det et lidt trist farvel til en stor målmand, som trods ærgerlige drop på vigtige tidspunkter har sikret os mange point gennem årene.