Truppen er for stor, og det er et problem for flere af de unge. Karamoko, Haraldsson, Amoo og Johannesson får ikke minutter nok. Det er synd - især når de to sidstnævnte skulle være blandt nordens største talenter. Orris talent burde også give ham lidt indhop. På det seneste er Bøving også forsvundet grundet signingen af Claesson. jeg kan godt forstå, at Claesson var en usædvanlig mulighed, men det ændrer ikke på, at der er for mange spillere til de offensive positioner. FC skulle efter sigende have anlagt en strategi om at satse mere på talenter - en strategi jeg er stor tilhænger af. Så nytter det jo ikke noget, at man ikke kan finde spilletid til dem. Det er fint at købe de største talenter på en 18-19 år, men de bliver aldrig til profiler, hvis de sidder på bænken og går i stå. Det er dårlig pleje af den investering man har lavet, og det følger ikke strategien. Hvis man ikke ret hurtigt kommer tilbage på sporet, så vælger den næste johannesson/Amoo ikke FCK.
Det handler om det der er bedst for dansk fodbold.