Snak

Han var virkelig god i Frem og FCM tiden, men det gik støt ned af efter skiftet til Brøndby. Lidt mærkeligt karriere forløb, allerede som 30 årig at være færdig på Superliga niveau, når man tidligere har været en stor profil i en længere årrække i ligaen. Jeg har set Roskilde spille en del gange med Thygesen på banen, og han imponerede mig aldrig...

Ja, det er et lidt skørt karriereforløb.

Gennembrud i Superligaen som 21-årig. Landsholdsdebut som 22-årig. Udlandsophold (omend mislykket) som 23-årig.

Underligt, at han aldrig fik det drevet til mere.

Der bliver godt nok brugt nogle penge i Helsingør for tiden

Thygesen toppede fodboldmæssigt i FCM ...
forstår heller ikke hvorfor det gik så ringe i BIF
- han startede fornuftigt, men faldt mere og
mere i niveau ... dog var han svær at placere
på en bane ! Tror han faktisk var bedst som
back ... han løb meget og kæmpede!
Han blev også brugt med en vis succes bag angriberne, som offensiv midt - men ikke en ideel midtbane spiller
som Jakob Poulsen .... ( mere målfarlig, pasningsstærk )

Nu er det efterhånden en del år siden, man har set noget til ham. Men jeg husker ham som et powerhouse: aggressiv, fysisk stærk, stor løbekapacitet, god fart og hårdt skud. Men han var hverken teknisk eller taktisk stærk eller god i kombinationsspillet. En bedre udgave af Martin Spelmann nok.

Den unge Thygesen lignede resultatet af en lidt for kåd tur til Esbjerg på Harwich-færgen for Steven Gerrards skoleklasse: som beskrevet oven for var han et fysisk pragteksemplar og tilmed målfarlig.

Det var mystifystisk med hans meget kortlivede ophold i Mönchengladbach, men han formåede jo stadig at være en profil, da han vendte tilbage til Midtjylland og også i begyndelsen hos Brøndby, hvor det umiddelbart lignede et smukt ægteskab.

Siden faldt niveauet dog kraftigt, og konklusionen må rigtigt nok være, at det var en lidt underlig karriere, som måske kunne være blevet til meget mere, hvis ikke det var gået så grueligt galt i Tyskland.

Han fik tre landskampe under Morten Olsen; alle sammen venskabskampe. I den kontrafaktiske historieskrivnings ærinde er det vel ikke utænkeligt, at en træner som Hareide havde haft større interesse for en mand med Thygesens kvaliteter, men det er og bliver ren spekulation.

Han havde en god sæson i Brøndby. Særligt havde han et offensivt fighterhjerte og var en bærende kraft. Men saa skiftede Brøndby træner og dermed system (var det ikke Thomas Frank med finurligt spil frem for fighten?), og her passede han ikke ind. Han sad paa bænken længe, og siden drog han videre. Det var ikke, fordi han var daarlig. Men han var heller ikke finurlig...

Thygesen scorede formentlig karrierens bedste mål i Hobros 0-1 udebanesejr mod Silkeborg.

Bedøm selv: https://www.youtube.com/watch?v=2YszqzAfEf8

(Saa vidt jeg husker, altsaa! Det er ved at være nogle aar siden, og jeg har ikke slaaet noget op, før jeg skrev ovenstaaende indlæg..).

@Frisen

Præcis.
Det mål, og så at der nærmest ikke kom andet ud af hans ophold i klubben, er det jeg husker ham for.