De to "store" korsikanske klubber har i mange år bokset langt over deres vægtklasse. Øen har samme antal indbyggere som Aarhus i et land med knap 70M indbyggere. Ajaccio er (=var) lidt foran Bastia på akademidelen, mens Bastia har en langt større fanbase både på øen og i Frankrig. Det er også min klub :) Men fransk fodbold og i særdeleshed de mindre klubber er blevet ekstremt hårdt ramt af den nye og væsentligt forringede TV-aftale. Og man har fra det franske fodboldforbund (og Frankrig generelt) altid set korsikansk fodbold som en lille og bøvlet geografisk anomalitet i processen med at strømline fodboldproduktet. Og der er ofte ballade ifm. kampene hvilket fodboldforbundet forståeligt nok er træt af. Så specielt Bastia bruger enormt mange penge på bøder pga. tilskuerballade, fyrværkeri og ekstra sikkerhedstiltag generelt. Men jeg har fået de bedste og mest "ægte" fodboldoplevelser dernede, da SC Bastia også er et symbol på frihedskampen mod Frankrig og derfor betyder kampene mod franske hold mere end bare 3 points.
Gazélec Ajaccio (Tidl. Ligue 2/3) kunne også nævnes her, men de er som AC Ajaccio gået konkurs og spiller nu i 5. bedste række.
Fælles for alle klubber er også en tæt tilknytning til de lokale mafiaklaner. Det hjælper på nogen punkter, men besværliggør mange andre ting...eks. når bestyrelse ryger i fængsel.
Fun fact: Florent Ghisolfi (ex-Roma sportsdirektør nu i Sunderland), Francois Modesto (ex-Olympiacos, nu teknisk direktør i Juventus), Jean-Louise Leca (Sportsdirektør i RC Lens), Gregory Lorenzi (Sportsdirektør i Brest) og en række andre tidligere Bastia-opdragede spillere har pt. gode jobs i topfodbold, så det kan de åbenbart også producere.