Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Du finder ikke mange Arsenal-fans der er glade for udtrykket. Men jeg synes ved gud også kritikken går ud af en tangent. Udover at vi jo rent faktisk spillede blændende i de første måneder af sæsonen, og også spillede ret god fodbold under Arteta for bare et par sæsoner tilbage,så er der helt tydeligt flere der forvekser evner med taktiske valg. Arsenal er det hold der har flest berøringer i modstandernes felt, hvilket trods alt fortæller om en villighed til at søge målet. Men ofte mangler den sidste berøring eller aflevering kvalitet, og man har en 9´er, der ikke engang ville være en fornuftig starter for Everton. Og man har 4. flest afslutninger i åbent spil. Er Arteta risiko-avers? Bestemt. Men så er det vist heller ikke værre.
https://kortlink.dk/sudv
Haha. Det er godt nok sjovt at se, hvor mange af de konkurrerende fans der har ondt i røven over Arsenal endelig er på vej mod at vinde noget stort.

Always Forward
Men jeg synes ved gud også kritikken går ud af en tangent.

Selvfølgelig gør den det. Hvis I nu tabte nogle kampe fra tid til anden, eller i stedet spillede uafgjort, i stedet for hele tiden lige at have de små marginaler og vinde med et enkelt mål, så ville kritikken være noget mere moderat. Men ingen kan lide Fætter Højben.

vi jo rent faktisk spillede blændende i de første måneder af sæsonen

I var ganske rigtigt okay. Men I havde jo så også hele sommeren til at lade op, Arteta havde fuldt hold, og han har været i jobbet i hvad der relativt er en evighed, så alle kendte tilgangen. Det var stort set optimale vilkår.

Er Arteta risiko-avers? Bestemt. Men så er det vist heller ikke værre.

Hvis jeg skulle vælge mellem en Arsenal-kamp eller Huset på Christianshavn...

Arsenal er det hold der har flest berøringer i modstandernes felt, hvilket trods alt fortæller om en villighed til at søge målet.

Alle jeres bunkevis af dødbolde hjælper jo også lidt på den statistik. Men selvfølgelig kan I spille fodbold. Når I ellers beslutter, at I godt gider.

Og det er jo nok også med til at gøre det så afsindigt enerverende at se på, at I kamp efter kamp bare fedtspiller på lavt blus, får et mål eller to på et hjørnespark, og så er det ellers bare livrem og seler resten af vejen.

Og man har 4. flest afslutninger i åbent spil.

Og kun tredjeflest hjørnespark. Og fjerdeflest "big chances". Fjerdehøjeste xG. Tredjeflest skud på mål. Og Arsenal-kampe er faktisk de mest målrige i ligaen pt.

Alt det, og alligevel er det så enerverende trist at se på. Ved du hvad I mangler? I mangler en virkelig sexet midterforsvarer, der kan sætte lidt liv i tingene. I mangler Disasi!! Hvis I havde ham i midterforsvaret, så ville der helt sikkert være noget ved at se Arsenal-kampe igen. Lidt x-faktor, om du vil.
moderator
@BS

At man havde gode forhold til at spille godt ændrer vel ikke rigtigt ved pointen? Men altså, havde man Doku i stedet for Trossard og Haaland i stedet for Gyökeres - eller hell, bare Havertz i stedet for Gyökeres - ville det selv med samme gameplan se noget anderledes ud.

Men ja, noget mere kaosforsvar ville gøre det interessant. Hvad med Badiashile i stedet??
https://kortlink.dk/sudv
“ og man har en 9´er, der ikke engang ville være en fornuftig starter for Everton “

Den brugte du også den anden dag.
Du har vist ikke set mange Everton kampe - Beto og Barry er umulige😂
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
Jeg er doven, så jeg kopierede det meste af svaret til dig. Men selvom han (måske!) ville være bedre, ville han stadig ikke være en god løsning. Han er virkeligt en sløj angriber.
https://kortlink.dk/sudv
@BS

Det var ikke altid effektivt, men det var i det mindste flot at se på.


Jeg vil hellere vinde trofæer, end at spille flot fodbold.

Og det passer jo heller ikke helt. Som Geddar skriver, var vi blændende ved sæsonstart og langt ind i efteråret. Nu spiller vi noget mere kontrolleret, når der er behov for det.

De seneste fire sæsoner blev vi først kritiseret for at være for naive og urutinerede, da vi spillede vores flotteste fodbold. Da vi så begyndte at gøre op med den naive tilgang, blev vi også kritiseret, for nu var spillet ikke så free-flowing. Så kunne vi kun score på hjørne. Så var selvmål vores eneste vej til mål. Nu spiller vi "grimt" og ødelægger ligaen.

Vi er notorisk kendt for at smide det. Du har vel heller ikke holdt dig tilbage, når Arsenal, endnu engang, har bottlet det, igen igen?

Nu har Arteta lagt en slagplan, hvor vi spiller de her kampe som cupfinaler. Det er ikke altid flot fodbold, men det er effektivt. Vi havde nok smidt points mod Brighton sidste år. Jeg tager hellere en grim arbejdssejr end en 2. plads igen. Sorry not sorry.

Og gælder kritikken kun, når vi vinder 1-0 mod Brighton ude, eller også når vi vinder 4-1 mod Spurs? 4-0 mod Atletico? 4-1 mod Villa? 3-1 mod Bayern?

Vi er det mest scorende hold, sammen med City. Samtidig har vi ligaens bedste forsvar.
"Is Yours Gold?" • N5 • Set piece FC • Verdens smukkeste lyd: "After review, West Ham number 19 commits a foul on the goalkeeper. Final decision is direct free kick." :)
De seneste fire sæsoner blev vi først kritiseret for at være for naive og urutinerede, da vi spillede vores flotteste fodbold. Da vi så begyndte at gøre op med den naive tilgang, blev vi også kritiseret, for nu var spillet ikke så free-flowing. Så kunne vi kun score på hjørne. Så var selvmål vores eneste vej til mål. Nu spiller vi "grimt" og ødelægger ligaen.


Måske er forklaringen bare, at Arsenal faktisk har haft alle de problemer på forskellige tidspunkter. 30 minutter og 51 sekunder på igangsætninger fra ét hold er i hvert fald ikke noget fans af fodboldspillet gider at se på. Det er jo helt vanvittigt.

Min irritation over Arsenals spillestil hænger også sammen med forventningerne. Det er et hold, der er metodisk bygget op over mange sæsoner og som spiller for spiller ligner ligaens stærkeste. En klub der har hamstret topspillere fra andre klubber. Det burde være et hold, der er værd at se på, men i stedet bliver alt det talent brugt på den mindst underholdende måde.

Er det deres ansvar at underholde mig? Ikke nødvendigvis. Men det er svært at ignorere, at stort set alle andre Premier League-klubber, SL- klubber osv. formår at gøre det langt oftere. Og da de ligger nummer et i PL, er det naturligt at kommentere på dem. Og det der ligger mig mest på sinde, efter at have spildt min tid på dem, er deres totalt destruktive tilgang til spillet og den generelle afvikling. Men "Boring, Boring Arsenal" ligger åbenbart dybt i klubbens DNA.
moderator
Så er det jo heldigt, at det ikke er tendensen, og at Arsenal slet ikke er de værste på det område.

Derudover er der en god bunke biased der går ind i det her. Herunder recency bias. I de første måneder var vi en af de bedst spillende hold i ligaen, hvis ikke i Europa. I månederne over nytår blev vi ramt af skader, og nok også forsigtighed fra Arteta´s side - hvilket dog bestemt kan kritiseres. Og backs blev holdt for meget tilbage, og spillede virkede statisk. Der blev der igen åbnet op for, og bl.a. mod Spurs var spillet igen ekspressivt. Men udtrykket bliver naturligvis også påvirket af de spillere der skal udføre det, og når Gyökeres er så elendig som han er, Eze har svært ved for alvor at finde fodfæste, den centrale midtbane ser slidt ud og vi ikke har en venstre kant der har tur i det, så spiller det selvfølgelig ind på udtrykket.

Der er bestemt aspekter der kan kritiseres, som også kritiseres internt fra klubbens fans. Men der formes ofte udlægninger, som er grænsende til hovedrystende dumme. Nej, spillet er IKKE kun lagt op til dødbolde. Vi går ikke primært efter at parkere bussen. Og spillet har ikke kun set sådan her ud i denne sæson. Arsenal har flest berøringer i modstandernes felt, 4. flest afslutninger fra åbent spil og næstflest bolde i dybden. Og Arsenal er ved gud ikke det første eller eneste hold, som bruger fysik og arme på dødbolde. Det har altid fundet sted, uden at blive tilstrækkeligt straffet - ligesom nu.

Og endeligt, så ER det sgu et sjovt paradoks, at man blev kritiseret bredt i de senere Wenger år for at være for naive, og at man nu, hvor man er bedre end man har været i årtier, bliver kritiseret for faktisk at gøre det, som tidligere blev efterspurgt.

Kritikken er blevet skinger og unuanceret.
https://kortlink.dk/sudv
#Smokesmile
"En klub der har hamstret topspillere fra andre klubber."
Hvad har du røget? Hvad er det Arsenal gør, som de andre klubber ikke gør vedrørende transfers?
Annonce