Redigeretlør 30. nov 2024
Sikke en omgang tuderi. Hvis de ikke mener, du er den rigtige træner, så skal du selvfølgelig afskediges. De har da ingen pligt til at lade dig få de sidste to kampe med, og du har slet ikke ret til at forvente sådan noget. Det var da en dybt uprofessionel indstilling, men det ligger selvfølgelig meget godt i tråd med resten af svadaen.
Jeg synes umiddelbart, NN har handlet korrekt og generelt virker som én af få begavede mennesker i dansk fodbold på næstbedste række - uanset en eller anden butt hurt kommentar fra en forsmået ekstræner. Det er jo ikke ligefrem fordi, fodboldverdenen vælter sig i intellektuelle kapaciteter, så måske er det meget godt at rekruttere lidt udefra også, selvom man ikke har spillet 200 divisionskampe i Tørre Røvelse.
Dog vil jeg medgive, at det virker mærkværdigt, hvis man har ansat manden uden at have en ordentlig samtale om ledelsesstil. Dét er i dén grad kritisabelt, hvis det er sådan, det forholder sig. Men hvis hverken spillertrup eller den sportslige ledelse mener, at man kan præstere optimalt med den pågældende træner, hvad er det så folk mener, man skal gøre i stedet for at stange en fyreseddel ud?
Edit: Og så er det i øvrigt imponerende, hvor mange bold-brugere, der har indgående kendskab til arbejdsgangene og -miljøet i Kolding. Sikke et vid, sikke en indsigt.