Snak

Mere indhold efter annoncen
Så det er et spørgsmål han har svaret på til en pressekonference, hvor han ikke har kendt spørgsmålet på forhånd, at der så meget ramaskrig omkring?

Kan ikke se hvad der er galt med hans udtalelse, han kan jo kun kommentere på hvordan han har set ham som person i den periode han var i klubben.
Jeg synes godt nok folk går i små sko her.

Jeg kan sende dig en transskribering af Greenwoods lydfil, hvis du ønsker. Så kan du jo selv vurdere, om du ønsker egen datter behandlet på den måde.


Jeg har hørt lydfilen og jeg forsvarer bestemt ikke Greenwood. Han har fået som fortjent.

Men vi taler De Zerbi. Er ovenstående udtalelser nok til at han skal blive cancelled?

Det syntes jeg umiddelbart er lidt for meget
@Keane

Jeg skal ikke gøre mig til dommer for, om folk skal "blive cancelled". Reelt, er jeg ganske ligeglad med, at RDZ er træner i en stor liga i Europa. Som skrevet, så er det for mig en stor kamel at sluge, at RDZ umiddelbart bliver ny manager i Spurs. Det er ikke de signaler, jeg ønsker sat sammen med klubben.
Men hey, sådan er der jo så meget, kan man sige.

Og naturligvis helt fair, at andre har det anderledes.
Vi er ikke gode til fodbold i Nordjylland
Her er en af RDZ´ udtalelser, som jeg, efter at have hørt lydfilerne og set billederne, har enormt svært ved at associere med den fodboldklub, jeg holder med: "He´s a good guy; he paid a heavy price for what happened, a very heavy price".

Men man skal vel også have med, at de udtalelser, som jeg forstår det, er kommet flere år efter voldtægtssagen. Vi kan jo ikke udelukke, at han faktisk har ændret sig til det bedre i dag kontra fire år siden, hvorfor De Zerbi vel godt kan mene, at han er en god fyr den dag i dag? Det ved De Zerbi i hvert fald, mere om end jeg gør, da han trods alt kender Greenwood.

I øvrigt synes jeg heller ikke det er forkert at sige, at Greenwood betalte en høj pris for sine dumheder dengang; der røg over halvandet år af hans karriere, han blev smidt ud af United og er basically persona non grata i hele England, foruden formentlig også en masse andre klubber, der ikke vil tage ham ind - og så døde hans karriere på det engelske landshold, lige så hurtigt som den startede. At det hele så er en milliard procent selvforskyldt og absolut på sin plads, det ændrer vel ikke på, at det har kostet ham meget at være en idiot som ung. Jeg synes godt det kan siges nøgternt, uden det nødvendigvis er et udtryk for medlidenhed eller, at man gør Greenwood til et offer i sagen.
Mig bekendt er Greenwood netop blevet far for anden gang med selvsamme kæreste som han bor med i Frankrig, så hvad der foregik i England imellem dem for en del år siden efterhånden forekommer mere som en medie storm end noget andet.

Der er i hvertfald noget ulogisk i at Greenwood skulle være så forfærdeligt et menneske hvis man åbenbart ønsker at skabe en familie sammen med ham og rejse med ham til Frankrig. Jeg tænker de bedste til at svare på det nok er de involverede personer og ikke medier - det er trods alt deres liv der bliver spekuleret om.

Uanset hvad ville jeg nok hvis jeg var Spurs fan koncentrere mig om overlevelse de næste 7 kampe og ikke om hvad den nye manager har sagt eller ikke sagt om en spiller i en anden klub - det forekommer lidt som om alvoren ikke er gået op for fans af klubben i så fald.

Greenwood er og var jo ikke den eneste kontroversielle spiller i Marseilles, så det kan faktisk være en fordel for Spurs at hente RDZ ind med det omklædningsrum han har dealed med i Marseilles. Omvendt så havde han vist også en stor del af omklædningsrummet imod sig på et tidspunkt derovre sidste år hvad jeg husker. Man kan i hvertfald roligt sige man får en helt anden type manager ind end mr. Nice guy TF og måske er det det der skal til for at Spurs overlever - måske ikke.

Jeg havde nok ædt de 18 mdr. løn til Dyche for at overleve for så at hente De Zerbi til sommer på en kortere kontrakt end de 5 år han ligner at få, men sådan er der så meget.
Annonce