Det er ikke fordi, jeg hænger mig i noget specielt, jeg skriver bare hvordan finalen føles for mig. Og et opgør mellem Liverpool og Tottenham er der bare ikke meget magi over for mig. Liverpool Ajax ville, for mig, have haft noget mere over sig.
Det er bare meget sjovt, fordi for en time siden skrev du, at du havde et problem med at finalen var mellem to ikke-mesterhold og at det var kedeligt at det var to hold fra samme liga.
Ajax er ikke regerende mestre i Holland - men det er åbenbart ikke en faktor der spiller ind, når de skal møde Liverpool. Tilbage står så argumentet om at det kedeligt at to hold fra samme liga skal møde hinanden. Jeg ville gerne se dig skrive det samme, hvis City havde vippet Spurs og Ajax ud. Det tror jeg ganske enkelt ikke på. For mig at se havde det været den vanvittigste afslutning på en helt unik sæson med to outstanding hold som alene har kæmpet om PL-titlen. Du havde bare set det som en ligacup-finale, eller hvordan?
Jeg er helt på det rene med, at man ikke synes at Tottenham er verdens bedste hold i sin nuværende (eller stærkeste) udgave, og at Ajax havde fortjent finalepladsen. Det er jeg sådan set delvist enig i. Endnu en forfærdelig 1h fra Spurs side i går fx. Men så skriv dog dét. Det er ærlig snak og ikke synderligt kontroversielt. Men at pakke det ind i de andre argumenter du fremturer med, er bare latterligt. Du forsøger at rykke ved hele præmissen for turneringen, fordi du dybest set er utilfreds med at Tottenham er i finalen. Og det følger jeg i kølvandet på utallige andre indlæg fra din side, som har været kontra-Spurs hele sæsonen igennem. Det er sgu for tyndt at du ikke selv kan vedkende dig det.
kortlink.dk/2umnc
