miks
Saints har lidt under elendige valg af managers de seneste år, hvor Pellegrino og Hughes har trukket alt selvtillid ud af truppen med deres negative tilgang, og samtidig har man hentet dyre spillere i Carillo, Boufal, Clasie og Hoedt som har storfloppet og nu alle er udlejet da de var usælgelige. Spillere som Romeu, Ward-Prowse og Redmond har styrtdykket i niveau og røget helt ud af holdet i denne periode, men har nærmest instantly fundet formen igen efter Hasenhütls ankomst, og har spillet fremragende i den seneste ubesejrede stime. Derudover har man kaptajn Højbjerg som har været fantastisk det meste af sæsonen, Bednarek som mere og mere ligner en kommende topspiller, og interessante 18 årige knægte i Valery og Obafemi, som begge har grebet chancen.
Cedric har været utrolig svingende gennem flere år nu, er blevet lidt af en syndebuk for fangruppen, og er decideret blevet slået af holdet nu af Valery, som fik sin debut for et par måneder siden. Han er velkommen til at tage til Milano, men der skal hentes en ny højre back så, og det bliver spændende at se om det bliver Mæhle, som har været det varmeste rygte i dette vindue.