Jeg forstår slet ikke at sammenligningen med de russiske fans bliver ved med at dukke op som argument. Den virker i bedste fald ulogisk.
Rusland var, og er på vej, ind i en 3.bølge. Der er slet ikke kontrol over epidemien, og smittetallene ligger markant over hvad de gør i de fleste EU-lande. Dvs. på et niveau, hvor der lukkes ned for rejser af sundhedsfaglige grunde. Derudover benytter Rusland en vaccine, som endnu ikke er godkendt af sundhedsmyndighederne i EU (EMA). Jeg mener bestemt heller ikke at den er godkendt af USA (FDA) eller anbefalet af WHO. Der er med andre ord stærke sundhedsfaglige argumenter for, at man ikke åbnede op for russiske fans, som ikke har bopæl i EU eller et grønt/gult land.
Med hensyn til England, så har de - mig bekendt - allerede planlagt genåbning af grænserne til EU. Situationen er bare modsat. Der er massivt lavere smittetal i Danmark end i England. Risikoen går primært ud af England - ikke ind. Derudover vil man - hvis man gik fuldt ud med livrem og seler - kunne vælge alene at åbne for fans, som er fuldt vaccineret med vacciner, som er godkendt i England.
Test kunne gennemføres under alle omstændigheder, og man kunne også udvide den bobbel-løsning, som man allerede har indført til finalen.
Der er med andre ord, ikke rigtig gode sundhedsfaglige argumenter for ikke at finde en pragmatisk løsning...