Uanset hvor mange lempelser der indføres flytter man bare gråzonen og dermed diskussionen et andet sted hen. Hvis man flytter offside grænsen 10 cm vil der være præcis lige så mange milimeterkendelser som der er nu.
Folks snakker om ensartede regler for hold og dommere. Så skal vi ikke i retning af flere dommerskøn omkring en bagatelgrænse i hvert fald.
Når det så er sagt, så står VAR, dommerkendelser og tilfældige straffespark/kendelser mig også langt ud af halsen. Selv efter PSG - Bayern (den bedste fodboldkamp jeg har set i mit liv) snakkede man om et hands-straffe som ingen syntes var fair.
Jeg tror, der skal kigges på konsekvenserne istedet for kun at fokusere på reglerne. Et rødt kort efter efter 10 minutter og en mand i undertal resten af kampen er så sindssyg afgørende en straf, at der ikke tales om andet. En spiller der som bagerste mand hiver i trøjen og både får rødt og giver straffe er en alt for hård dobbeltstraf. En bold der på et indlæg rammer en hånd og giver straffe er det samme som at konvertere en xg på 0,01 til 0,9. Det vil sige at man gør chancen 90 gange større. Det er også en uproportional hård straf.
Jeg tror, at hvis konsekvensen for de tvivlsomme - og sindssygt kampafgørende - kendelser var mindre, så ville frustrationerne over at få kendelser imod sig også være mindre.